To ud af tre byrådsmedlemmer mener, at kommunen i de her år skal give førsteprioritet til investeringer, som nedbringer kommunens og borgernes udslip af CO2.

Det viser en rundspørge, NB-Kommune har foretaget blandt alle landets byrådsmedlemmer. Her erklærer 68 procent af byrådsmedlemmer sig 'enig' eller 'delvist enig´ i udsagnet:

"Kommunen skal i de her år give førsteprioritet til investeringer, som nedbringer kommunens og borgernes udslip af CO2." Kun 18 procent er 'uenig' eller 'delvist uenig'.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Resultatet af NB-Kommunes undersøgelse, viser en kommunal velvilje i forhold til grøn omstilling. Og spørger man Tue Damsø, der er seniorforsker i den grønne Tænketank CONCITO, så er byrøddernes velvilje ikke blot varm luft - der ligger konkret handling bag.

"Klassiske velfærdsdagsordener som ældrepleje, uddannelse og sygehusvæsen har i mange år været dagsordener med bred politisk opmærksomhed, og sådan er det også fortsat, men klimadagsordenen ser der ud til også at være stor appetit forbundet med i dag," siger Tue Damsø til NB-Kommune.

Og i følge seniorforskeren, er oplevelsen, at den grønne bevågenhed eksisterer hen over den politiske midte:

"Vi oplever, at de ambitiøse aktiviteter og engagementet for grøn omstilling, ikke kun kommer fra den ene fløj - det er blevet en central dagsorden på tværs af partier. Og det er da også er blevet en absolut nødvendighed, hvis du vil møde dine vælgere," siger Tue Damsø.

Tue Damsø fremhæver partnerskabsprojektet DK2020, som et eksempel på, hvordan kommunerne arbejder ambitiøst med klimaet. Langt de fleste af landets kommuner nemlig 96* ud af de i alt 98 kommuner, arbejder nemlig på nuværende tidspunkt på klimahandlingsplaner, der lever op til Paris-aftalen ved at opnå klimaneutralitet og klimarobusthed senest i 2050.

Projektet er et samarbejde mellem Realdania, KL og de fem danske regioner, og har Tue Damsø tilkoblet som projektleder.

Varde: Stadig mange lovmæssige barriere i klimapolitik

En af de kommuner, som er en del af partnerskabsprojektet DK2020 er i vestjyske Varde Kommune. Her har Steen Holm Iversen, der er konservativ gruppeformand i Varde Byråd og folketingskandidat i Syd- og Sønderjylland, også i NB-Kommunes rundspørge tilkendegivet, at en kommunal høj prioritering af grønne investeringer, er vigtig i de kommende år.

Grunden, til at Steen Holm Iversen har øjnene rettet skarpt mod investeringer i klimaløsninger, er, at der stadigvæk, ifølge ham er "vanvittig mange lovmæssige barriere forbundet med den grønne omstilling."

"Vi kender virkemidlerne, der kan gøre Varde mere grøn. Men vi oplever tit, at den lovmæssige ramme med eksempelvis lange høringsprocesser og forhandlinger med landbrugssektoren, hvor mange interesserer og faktorer spiller ind, trækker beslutningerne, og dermed de konkrete handlinger, der gavner klimaet, i langdrag," siger Steen Holm Iversen og fortsætter:

"Det er eksempelvis først nu, at vi har fået lovmæssig godkendelse til at sætte solceller op på kommunale bygninger. Og det går jo ikke, at den offentlige arkitektur ikke kan følge med," siger han.

Fælles om at vægte klima og miljø højt

Også Susanne Borup (SF), der er medlem af SF's kommunalbestyrelse i Lejre Kommune ved Roskilde og næstformand i Erhverv, Klima & Lokal udvikling, har i NB-Kommunes rundspørge tilkendegivet, at hun mener, at investeringer i klima bør være en høj i Lejre.

Tue Damsøs beskrivelse af, at klimapolitik ikke rigtig længere er bundet op på partifarve, matcher den oplevelse, som Susanne Borup har i Lejres byråd.

"Selvom der i byrådet er en fælles forståelse af, at andre dagsordener, som eksempelvis ældreplejen, kræver stor politisk opmærksomhed, er min erfaring, at vi på tværs af partier er gode til at blive enige om at vægte klima og miljø højt," siger Susanne Borup til NB-Kommune og fortsætter:

"Som SF'er mener jeg også, at det skal være en høj prioritering at investere i klima og miljø. Vi er dem, der har ansvaret for de kommende generationer, så det er nu, vi skal gøre noget," siger hun.

Susanne Borup fortæller også, at borgere ofte vælger Lejre Kommune til, fordi de gerne vil have natur, økologi og ro, hvilket investeringer i klima også kan hjælpe til med.

"Vi arbejder lige nu for, at en sænkning af kørselshastigheden på både lande- og byveje kan bidrage til vores ambition om at nedbringe CO2-aftrykket," siger hun.

Men ligesom Steen Holm Iversen fra Varde fortæller, så er grøn omstilling ikke altid lige til.

"Et andet vigtigt tiltag er også at plante skov, men kommunen ejer ikke meget jord, så vi skal i dialog med landmændene for at kunne komme i mål med de hektar, vi har sat os for," siger hun.

Nødvendigt at skatteyderne er gearet til grøn omstilling

Steen Holm Iversens fornemmelse er, at Varde-borgerne generelt set er positive stemte over for at prioritere klimaet. Men fortæller også, at der kan opstå skepsis, når det kommer tæt på, og borgerne kan se det påvirker deres egen pengepung.

"Hvis det skal lykkes at handle i det tempo, der er nødvendigt, er det vigtigt, at vi kan forklare borgerne, at det nytter. Fordi omstillingen koster penge. Vi skal for eksempel snart rive en lokal skole ned, og hvis det skal gøres bæredygtigt, så vi kan genanvende flest mulige materialer, så koster det mere. Og det skal skatteyderne være med på," siger Steen Holm Iversen.

Glædes over byrøddernes grønne velvilje

Tue Damsø fra CONCITO glæder sig over, at to ud af tre byrådsmedlemmer i NB-Kommunes rundspørge mener, at investeringer, der nedbringer kommunens og borgernes udslip af CO2 skal have førsteprioritet de kommende år.

"Det er meget positivt, at så mange kommuner er i fuld gang klimahandlingsplaner og tilmed at så mange byrådsmedlemmer i rundspørgen siger, at de ser, at det skal være en stor prioritet i deres lokalområde," lyder det fra Tue Damsø.

Når det er sagt, så ser han ikke resultatet som en overraskelse. For alene den store tilslutning med tæt på alle kommuner repræsenteret i projektet DK2020, mener han vidner om, at klima- og energiplanlægning allerede ligger højt på den kommunale dagsorden.

FAKTA OM DK2020

- Projektet DK2020 har indtil videre kørt i tre rul: De 20 første kommuner er færdige med at udarbejde klimahandlingsplaner og i gang med implementering af dem. De næste 44 kommuner skal færdiggøre deres klimaplaner frem mod oktober i år og de resterende 31 kommuner frem mod juni 2023.

- *Københavns Kommune er ikke en del af DK2020, idet Københavns Kommune havde en Pariskompatibel klimahandlingsplan forud og derfor ikke har deltaget. Det giver dog samlet 96 kommuner med klimahandlingsplan, der lever op til Paris-aftalen.