Ankestyrelsen dømmer til fordel for kommunerne i børnesager og forkaster forældrenes forklaringer og dokumentation. Det kan i sidste ende betyde, at børn bliver uretmæssigt fjernet fra deres forældre.

Det fortæller et nuværende beskikket medlem i Ankestyrelsen til 24syv.

“Vi får direkte at vide, at kommunens sagsfremstilling er uvildig. Hvis forældrene siger, at det her passer ikke, så er det kommunernes fremstilling, man lytter til. Vi ved reelt set ikke, om vi tvangsfjerner de forkerte børn," siger den anonyme whistleblower og nuværende beskikket medlem af Ankestyrelsen til 24syv.

Det er Socialministeren, der udpeger et beskikket medlem til at behandle sager. Whistlebloweren anslår at have været med til at behandle omkring 800 sager over de sidste otte år som beskikket medlem. Redaktionen er bekendt med hans identitet og status som medlem.

Ankestyrelsen har de seneste uger mødt stor kritik fra både advokater, eksperter og borgere, efter Reporterne på 24syv de seneste måneder har afdækket fejl, mangler og deciderede lovbrud i tvangsfjernelsessager fra Langeland Kommune.

Et af de centrale kritikpunkter, der går igen, er, at forældrene ikke har en chance for at modbevise falske påstande og fejl i deres sager, fordi deres dokumentation ikke tillægges nogen værdi i Ankestyrelsens afgørelser.

Borgere kan klage til Ankestyrelsen, hvis de er utilfredse med kommunens afgørelse i fx tvangsanbringelsessager. Men i 98 procent af tilfældene stadfæster Ankestyrelsen kommunernes afgørelser.

“Forældrene har ikke mulighed for at indkalde vidner eller efterprøve påstandene i Ankestyrelsen. Der er rigtig mange synsninger og tænkninger fra sagsbehandlerne, som drager konklusioner, der ikke er belæg for, og som bliver opfattet som valide i Ankestyrelsen,” fortæller det anonyme beskikkede medlem til 24syv.

Susanne Munch, der er stifter af foreningen RIFT og menneskerettighedsprismodtager, er overbevist om, at forældrenes retssikkerhed krænkes i Ankestyrelsen.

Hun har gennem 20 år hjulpet forældre med at indsamle relevant dokumentation og skrive akter til sager i Ankestyrelsen:

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at Ankestyrelsen ofte tager beslutninger på et forkert grundlag. Jeg har nærmest aldrig oplevet, at de mange akter, jeg har hjulpet forældre med at indsamle, har betydet noget i afgørelserne,” siger hun til 24syv.

Heller ikke Anette Faye Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, mener, at Ankestyrelsen lægger særlig vægt på forældrenes og advokaternes udlægning af sagerne.

“Det er også min erfaring, at der ikke bliver kigget særlig grundigt på forældrenes og advokaternes påstande. Der er heller ingen dybdegående vurdering af de fagundersøgelser, der ligger i sagerne,” siger hun til 24syv.

På trods af massiv kritik fra både eksperter og et mangeårigt beskikket medlem af Ankestyrelsen, afviser vicedirektør i Ankestyrelsen Merete Pantmann, at styrelsen tillægger kommunernes ord større værdi i tvangsanbringelsessager. Men hun erkender samtidig, at Ankestyrelsen ikke kan garantere forkerte afgørelser i børnesager:

“Jeg kan jo ikke garantere, at der ikke sker en eneste fejl, men det overordnede billede er, at vi træffer afgørelser på et oplyst grundlag," lyder det fra Merete Pantmann, som tilføjer, at Ankestyrelsen har fokus på at blive bedre i dens kommunikation med borgerne.