Hvis forældre flytter deres barn fra Høje-Taastrup til nabokommunen Ishøj, så forøger de sandsynligheden markant for, at deres barn efter niende klasse opnår et karaktergennemsnit, så det kan komme ind på en erhvervsskole.

Det viser et nyt benchmark fra den uafhængige Benchmarkenhed under Indenrigs- og Boligministeriet, skriver NB-Økonomi.

Benchmarken viser dramatiske forskelle på kvaliteten af landets folkeskoler, og dermed også meget store forskelle i de muligheder, som børn får på tværs af kommunegrænserne i Danmark for at få en uddannelse, og dermed klare sig godt i livet. Benchmarken er lavet på baggrund af prøveresultater fra skoleåret 2018-2019, idet skoleåret 2019-2020 var atypisk på grund af corona idet eleverne i stedet for eksaminer i høj grad fik overført årskarakterer.

Mens Ishøj er landets bedste kommune, som sikrer otte procent flere elever end forventet ud fra elevsammensætning adgang til en erhvervsskole, så er Halsnæs landet dårligste med ni procent færre end forventet.

Så stor er forskellen mellem to nabokommuner

Analysen afslører markante forskelle mellem nabokommuner.

Ifølge analysen er der 4,8 procent færre elever i Høje-Taastrup end forventet, som får en adgangsgivende eksamen til en erhvervsskole, mens det i nabokommunen mod syd er 8 procent flere.

Det betyder, at hvis skolerne i Høje-Taastrup var lige så dygtige som skolerne i Ishøj, så ville andelen af elever med adgang til en erhvervsskole efter niende klasse stige fra de nuværende 80,1 procent til cirka 93,8 procent.

Lidt firkantet sagt, så ville andelen af elever, som ikke kan komme på erhvervsskole efter niende klasse, blive reduceret med omkring 2/3, hvis skolerne i Høje-Taastrup var lige så dygtige som skolerne i Ishøj.

Borgmester Michael Ziegler (K) i Høje Taastrup anerkender, at kommunen har ligget lavt, men han hæfter sig ved at kommunens udvikling af folkeskolen betyder, at man set over en længere periode er igang med at lukke hullet til landsgennemsnittet, og at kommunen i skoleåret 2019-2020 (hvor karaktererne var baseret på overførte årskarakterer) ligger på landsgennemsnittet.

"Vi kommer fra en situation, hvor der været et større gab op til landsgennemsnittet, og nu lukker vi hulle, så derfor er udviklingen positiv," siger Michael Ziegler.

Han anser kvaliteten af folkeskolen som et vigtigt parameter for bosætning, og derfor lægger han vægt på kommunens udviklingsplan for folkeskolen. Den indbefatter blandt andet mere projektorienteret undervisning, som ser på virkelighedsnære problemstillinger.

"Det har vi ret store forventninger til, og vi synes at vi kan på tallene, at det klart går i den rigtige retning," siger Michael Ziegler.

Renser for forskelle i elevsammensætning

Benchmarken tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund.

Selvom Ishøj ligger i den dårligste halvdel af kommunerne med kun 82,7 procent af eleverne, som får adgang til en erhvervsuddannelse efter niende klasse, så er det resultat opnået med landets fjerde svageste elevgrundlag. Derfor har kommunen landets bedste skoler målt på evnen til at løfte eleverne i forhold til deres sociale baggrund.

"Det er således velkendt, at elevgrundlaget er forskelligt i kommunerne, og at elevgrundlaget har betydning for, hvor stor en andel af eleverne der opfylder karakterkravet til erhvervsuddannelserne. Ved at tage højde for forskelle i elevgrundlaget sikres en mere retvisende sammenligning, hvor den enkelte kommune får et bedre indblik i, hvordan de reelt klarer sig i forhold til andre kommuner," skriver eksperterne fra den uafhængige benchmarkenhed.

Borgmester: Vi kan bruge det her i bosætningspolitik

Ishøjs nyvalgte borgmester Merete Amdisen (S), der i øvrigt også er skolelærer, er meget begejstret for analysen, fordi den ikke bare ser på karaktergennemsnittene, men tager højde for sammensætningen af elever i de enkelte kommuner.

Hun ser klart en mulighed for, at kommunen kan bruge analysen til at overbevise forældre om, at det kan være godt for deres børn at flytte til Ishøj.

"Forældrene flytter efter, hvor deres børn vil klare sig godt i skolen. Det er klart, at det her giver et rygstød til at sige det, som vi har sagt i mange år, at vi har en ret god folkeskole, der stimulerer eleverne," siger Merete Amdisen.

Her er Ishøjs vigtigste midler til succes

Merete Amdisen tøver ikke mange øjeblikke, på spørgsmålet om, hvad der ligger bag succesen. Hun fortæller:

"Vi har sat ind i forhold til det brede arbejde i folkeskolen. Sprog, læsning, matematik, nysgerrighed på naturfag."

"Vi går meget individuelt til værks. Hvis et barn sakker bagud fagligt eller udviser mistrivsel, så går vi ind meget individuelt og hjælper den familie. Vi tager ikke nødvendigvis barnet ud af fællesskabet, men opøver at bygge nogle stilladser op omkring, hvor det er, så det kan komme godt i vej. Alle har ikke nødvendigvis brug for det samme, men man har brug for det helt rigtige på det rigtige tidspunkt."

"Så har vi nogle meget dygtige vejledere ude på skolerne - både vejledere i forhold til læsning, matematik og understøttende funktioner. Vi har et godt samarbejde med pædagogerne som også er inde at arbejde med klassetrivsel, som en del af det daglige arbejde."

Social belastede kommuner får mere ekstreme resultater

I og med at analysen måler forskellen i procentpoint mellem det forventede antal elever med succes i folkeskolen og det faktisk opnåede, så er det en logisk konsekvens, at kommuner med en svag elevsammensætning ofte har meget høje eller lave benchmarktal.

Derfor vil kommuner med en relativ svag elevsammensætning have en tendens til enten at klare sig meget dårligt eller meget godt, mens kommuner med en meget stærk elevsammensætning i højere grad tenderer mod at placere sig midt i feltet.

En god idé er derfor at sammenligne sig med kommuner, som har en forventet andel af elever med adgang til erhvervsskoler, som minder om ens egen,