
Det er er et stærkt sammenhold mellem initiativtagerne til Kulturens Analyseinstitut. Det fortalte Rebilds borgmester og formand for KL-udvalg Leon Sebbelin (RV) i dag Folketingets kulturudvalg. - Foto: Radikale Venstre
Borgmester om nyt analyseinstitut: Der mangler overblik i kulturen
Én borgmester og flere af kulturlivets vigtigste aktører var på plads, da der onsdag formiddag blev holdt møde i Folketinget om Kulturens Analyseinstitut. De var enige om, at der mangler data på området.
Udgivet: 08/09/2021
Kulturlivet er afgørende, men det er desværre også underbelyst. Det var en af hovedpointerne, da der i formiddags her onsdag blev holdt oplæg for Folketingets Kulturudvalg om behovet for et nyt analyseinstitut inden for kulturområdet.
Med til mødet sad blandt andre Rebilds borgmester, Leon Sebbelin (RV), der også er formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i KL. Han argumenterede for, at coronakrisen har anskueliggjort den manglende viden om kulturlivet og understreget behovet for mere data på området.
“Under coronanedlukningen har det virkelig stået klart, at der sagtens kunne ligge noget bedre viden på kulturområdet fra en uafhængig instans,” siger Leon Rebild til NB-Kommune.
“Der findes sporadiske undersøgelser, men man famler lidt i blinde. Det er vigtigt at få et samlet overblik og en analyse af kulturen. Kulturen har en værdi i sig selv,” siger han.
Foruden Leon Sebbelin kom også Frank Rechendorff Møller, Augustinus Fondens direktør, samt Finn Schumacker, musikchef i Odense Symfoniorkester og formand for Foreningen Danske Kulturbestyrelser, til orde ved mødet.
Ideen om at grundlægge Kulturens Analyseinstitut er blevet udklækket i et samarbejde mellem Danske Kulturbestyrelser, KL, Dansk Erhverv, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet og Augustinus Fonden.
Initiativgruppen har også inviteret til et fællesmøde den 7. oktober på Børsen, hvor planerne for det nye analyseinstitut skal diskuteres.
Man kan på Folketingets hjemmeside se de slides, som initiativtagerne til Kulturens Analyseinstitut viste folketingsmedlemmerne i kulturudvalget. Her er for eksempel Leon Sebbelins slide:

Sidst opdateret: 08/09/2021 - 11:49









































