Nyttejob er ikke til megen nytte, mener borgmestrene Ole Bjørstorp (t.v.) og Jacob Bundsgaard.

Nyttejob er ikke til megen nytte, mener borgmestrene Ole Bjørstorp (t.v.) og Jacob Bundsgaard. - Foto: Olafur Steinar Gestsson og Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Borgmestre vil have indvandrerkvinder i ægte job

Regeringen vil sende cirka 20.000 kontanthjælpsmodtagere i nyttejob. Det er en forfejlet strategi, advarer KL-formand og borgmester. Ledige indvandrerkvinder skal ud på rigtige arbejdspladser, mener borgmestrene.

Udgivet: 08/09/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Nyttejob. Det er medicinen, som skal hjælpe omkring 20.000 kontanthjælpsmodtagere og her i blandt mange indvandrerkvinder til at få sig et fast job. Det mener regeringen i sit nye reformudspil 'Danmark kan mere 1'. Men den strategi holder ikke i virkelighedens verden.

Det vurderer KL-formand og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), og borgmester i indvandrer-kommunen Ishøj, Ole Bjørstorp (Ishøjlisten). De kan ikke se nogen fidus i at sende blandt andre ledige indvandrerkvinder ud i nyttejob, hvor de for eksempel skal fjerne cigaretskodder fra strande eller samle hundelorte op på skovstier.

"Vi er ret usikre på, om nyttejob er det rette redskab. De erfaringer, vi har, er, at det ikke bringer borgerne tættere på et job. Det er nogle andre indsatser, der skal til. Det virker bedst, når man kommer ud på en rigtig arbejdsplads," siger Jacob Bundsgaard til DR.

Læs også:
Jobcentre skal betale for at sende 20.000 indvandrere i nyttejob

I Ishøj på den københavnske vestegn har Ole Bjørstorp som borgmester i to årtier set en masse forsøg på integration i kommunen, hvor der bor forholdsvis mange indvandrere. Og nyttejob - eller nytteindsats, som regeringen ynder at kalde det - har som redskab til integration på ingen måder imponeret Ole Bjørstorp.

"Man kan altid sende folk i nyttejob, men det er ikke noget, der batter noget," siger Ole Bjørstorp til DR.

Både Bjørstorp og Bundsgaard giver udtryk for, at jobcentrene bør knokle for at få langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik på rigtige arbejdspladser.

Forsker: Send flere i virksomhedspraktik

Seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har undersøgt, hvad det er, der får ikke-vestlige indvandrere i job.

"Noget af det, der er mest effektivt, er at arbejde med en brancheorienteret indsats, hvor kommunen undersøger, hvilke lokale behov der er for arbejdskraft. Og så prøve at skaffe de her borgere job i de brancher - gerne ved brug af virksomhedspraktik," siger Frederik Thuesen til DR og fortsætter:

"Det kan være inden for pleje, kantine eller andet, så borgerne får lært så meget som muligt inden for de brancher, hvor der er brug for arbejdskraft."

Regeringen har i sit reformudspil 'Danmark kan mere 1' skitseret, hvordan man forestiller sig, at omkring 20.000 langtidsledige på kontanthjælp kan blive sendt ud i nyttejob. Kombineret med sprogundervisning:

Eksempel på ugeskema for ledig indvandrer i nyttejob

null
Uddrag fra reformudspillet 'Danmark kan mere 1'.
Mere om regeringens reformudspil her

Sidst opdateret: 09/09/2021 - 14:41

Emner: Integration, Indvandrere, Beskæftigelsesindsats, Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Indvandrerkvinder, Regeringen, 37 timers aktivering af indvandrere

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]