(Arkiv) På nyttejob i Køge i 2015.

(Arkiv) På nyttejob i Køge i 2015. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Jobcentre skal betale for at sende 20.000 indvandrere i nyttejob

Regeringen foreslår i ny reform, at tusinder af indvandrere skal i nyttejob 37 timer om ugen. Regningen bliver på omkring 200 millioner kroner, og den skal finansieres ved besparelser på jobcentrene. KL er utilfreds med den del af udspillet.

Udgivet: 07/09/2021

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

På et pressemøde i Statsministeriet tirsdag fremlagde regeringen det længe ventede forslag om, at ikke-vestlige indvandrere skal i aktivering 37 timer om ugen. De vil blive trukket i ydelse for hver time, de ikke møder op.

Det er nyttejob, der bliver omdrejningspunktet for aktiveringen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde på pressemødet, at aktiveringspligten forventes at koste omkring 200 millioner kroner om året. De skal findes på besparelser i jobcentrene. Det skriver NB-Beskæftigelse.

KL's formand Jacob Bundsgaard er overordnet positiv over for reformforslaget, der udover aktivering af indvandrere også byder på en lang række andre forslag til at øge arbejdsstyrken med 10.500 personer. Men han synes, det er en dårlig ide, at pengene til aktivering af indvandrere skal findes gennem besparelser på jobcentrene.

”Man skal huske på, at de her besparelser kommer oven i de 1,1 mia. kr., som der i forvejen skal spares på den kommunale beskæftigelsesindsats som følge af Arne-pensionen," siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse fra KL.

Sidst opdateret: 08/09/2021 - 05:49

Emner: 37 timers aktivering af indvandrere

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]