Anja Daugaard, byrådsmedlem i Vejle, smækker nu også med døren og forlader Liberal Alliance.

Anja Daugaard, byrådsmedlem i Vejle, smækker nu også med døren og forlader Liberal Alliance. - Foto: Vejle Kommune

Oprøret i Liberal Alliance breder sig

Der er et mindre oprør i gang i Liberal Alliances kommunale bagland. Nu er kandidater i tre kommuner til kommunalvalget selv gået - eller er blevet gået - fra LA. Moderpartiet bliver kritiseret for dårlig organisatorisk kultur.

Udgivet: 31/08/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Først var der én, så var der to, og nu er der tre kommuner, hvor kandidater for Liberal Alliance og lokale bestyrelser er gået fra LA - eller er blevet smidt ud.

Oprøret mod Liberal Alliance begyndte i forrige uge, da byrådsmedlem i Vejen Martin Boye smækkede med døren og forlod partiet sammen med alle hidtidige kandidater i den sydjyske kommune. Han kritiserede partiet for selvpromovering, manglende idealisme og dårlig organisatorisk kultur i moderpartiet.

De tidligere LA-folk i Vejen stiller nu op til KV21 med partiet Liberal Borgerliste, som overordnet har de samme politiske mål som Liberal Alliance.

Læs også:
Lokale partifolk løber væk fra Liberal Alliance

Senere forrige uge ekskluderede LA's hovedbestyrelse på landsplan den hidtidige spidskandidat i Kolding, Pernille Schwaner. 18 ud af 21 medlemmer i hovedbestyrelsen havde ifølge JydskeVestkysten vurderet, at Pernille Schwaner aktivt havde modarbejdet den lokale bestyrelse blandt - andet omkring en aftale om valgforbund med Konservative, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

I Vejle har spidskandidaten Anja Daugaard nu selv valgt at forlade LA. Hun fik et brev fra kredsledelsen i Sydjyllands Storkreds. Det er sendt til fremtrædende partimedlemmer, der har støttet Pernille Schwaner i Kolding, og som blev kritiseret for at blande sig i andre lokalforeningers arbejde.

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg modtager sådan et trusselsbrev fra kredsledelsen. Vi er hver især små enmandshære, som kender hinanden , og det er naturligt, at vi taler sammen. Men nu bliver der sået tvivl, om vi overhovedet må kommunikere sammen (på tværs af lokalforeningerne, red.)," siger Anja Daugaard til Vejle Amts Folkeblad.

Hun stiller nu op til KV21 under næsten det samme navn som de frafaldne LA-folk i Vejen - Liberal Borgerliste Vejle.

Sidst opdateret: 31/08/2021 - 05:36

Temaer: Kommunevalg

Emner: Vejen Kommune, Kolding Kommune, Vejle Kommune, Liberal Alliance

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]