- Foto: Pressefoto, Liberal Alliance

Folketingsmedlem fra LA træder ud af byråd

Arbejdet på Christiansborg fylder mere for Lars-Christian Brask, der forlader byrådet i Roskilde: "Kan ikke kombineres med at yde det bidrag, som jeg forventer af endnu en byrådsperiode i oppostion".

Udgivet: 13/05/2026

Del artiklen:

Efter tolv et halvt år år som medlem af byrådet i Roskilde Kommune træder Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance ud per 1. juni.

Det oplyser han i et opslag delt på det sociale medie Facebook tirsdag aften.

"Mit arbejde på Christiansborg fylder ganske enkelt mere og mere", lyder det fra Lars-Christian Brask.

"Som udenrigspolitisk ordfører, medlem af Nordisk Råd og Udenrigspolitisk Nævn kræver den nuværende internationale situation min fulde opmærksomhed."

Lars-Christian Brask sidder også i Folketingets Præsidium, som holder øje med Folketingets indre forhold, for eksempel ledelse af møderne i Folketingssalen, drift og officiel repræsentation af Folketinget.

Selv om der endnu ikke er dannet en ny regering, kræver folketingsarbejdet allerede "markant mere" af Lars-Christian Brasks tid og indsats.

"Det kan ganske enkelt ikke kombineres med at yde det bidrag, som jeg forventer af endnu en byrådsperiode i opposition", skriver han om Roskilde Kommune, der har Tomas Breddam fra Socialdemokratiet som borgmester.

Lars-Christian Brask oplyser, at hans plads i byrådet overtages af Daniel Elmann, der allerede har deltaget i gruppemøder som suppleant.

Lars-Christian Brask har været folketingsmedlem for Liberal Alliance i Sjællands Storkreds fra 1. november 2022.

/ritzau/

Fik du læst?

Knap hver femte politiker i Folketinget har dobbeltmandat

Sidst opdateret: 13/05/2026 - 10:53

Temaer: Navnenyt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]