30 datacentre kan være på vej til at blive bygget i en række kommuner i Danmark.

Behovet er stort, siger industrien, men nogle steder er modstanden intens og giver mindelser om kampen mod vindmøller og solceller.

Branchedirektør og chef for digitaliseringspolitik i Dansk Industri, Andreas Holbak Espersen, ser det som en vild udvikling:

"Datacentrene er et nødvendigt stykke infrastruktur for at understøtte alt det, vi gerne vil med vores samfund. Det er ikke bare Facebook, Instagram og Netflix, der skal bruge mere dataplads. Behovet stiger også i takt med, at mere og mere bliver drevet af kunstig intelligens. Udviklingen er voldsom og uforudsigelig, men også helt nødvendig," siger han til NB-Forsyning & Klima.

På tværs af USA har præsident Donald Trump nærmest givet fripas til at opføre gigantiske datacentre for at sikre USA’s totale teknologiske dominans med afsæt i kunstig intelligens.

Og i Danmark buldrer datacentrene også frem. De fleste med store internationale koncerner i ryggen.

Spørgsmålet er, om det skal være op til de enkelte udvalg og byråd, om der skal opføres datacentre i kommunerne. Eller om staten i samarbejde med en kommende regering bør lave en samlet national strategi for datacentrene, som NB-Forsyning & Klima tidligere har beskrevet.

Energinet skal rydde op

Spørger man Henrik Hansen, direktør i Danish Data Center Industry, datacentrenes brancheorganisation, hvis medlemmer blandt andet tæller Apple, Meta, Google, Microsoft og nordiske atNorth, skal beslutningen om et datacenter fortsat træffes i kommunerne.

"Det er vigtigt med den lokale forankring. Beslutningen om, hvorvidt et datacenter får tilladelse, bør være lokal med høringer og involvering af lokalsamfundet. Staten kan sætte nogle overordnede rammer, men statslig styring er ikke den rette vej at gå," siger han til NB-Forsyning & Klima.

Til gengæld skal Energinet ifølge direktøren skynde sig at få ryddet op i køen af projekter og finde ud af, hvilke datacentre der reelt er "modne". Der er ifølge direktøren slet ikke et marked til at realisere alle 30 projekter, der lige nu ligger hos kommunerne:

"Man må skelne mellem projekter med reelle planer og dem, der kun er skitser på papir. Køen hos Energinet består i høj grad af forespørgsler og dubletter – ikke konkrete projekter. De 14 gigawatt i kø er bare aktører, der håber at få strøm – ikke et udtryk for reelt behov. Først når man får ryddet op, kan man se, hvor stort det reelle behov for strøm er," lyder det.

Andreas Holbak Espersen er enig i, at ikke alle projekter bliver til noget, og at Energinet står over for en øvelse i, at rydde op i køen.

NB-Forsyning & Klima dækker datacentrenes udvikling. Læs for eksempel mere om antallet af arbejdspladser, som de fire store techgiganters datacentre har skabt samt potentialet i udnyttelsen af overskudsvarme via dette link.