Står det til de radikale og Alternativet skal det specialiserede socialområde flytte fra kommunerne til regionerne. Andre partier ønsker også at flytte området fra kommunerne, men er ikke tydelige om, hvor det skal flytte hen.

At der er udfordringer ved organiseringen af området har været kendt længe, skriver NB-Social, der har set tilbage på de senere års rapporter og analyser af handicapområdet.

Både evalueringen af det specialiserede socialområde, der ikke kunne påvise, der var sket en afspecialisering på grund af manglende data, og Tranæs-udvalgets afrapportering, der pegede på flere styringsudfordringer.

Og tilbage i 2013 kom der en evaluering af kommunalreformen, der pegede på flere udfordringer ved handicapområdet, der primært drejede sig om botilbudsområdet.

Det meste af det specialiserede socialområde blev rykket fra amterne til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007.

Manglende koordinering af udbud

Evalueringen pegede på blandt andet på, at rammeaftalesystemet, der jo var tænkt som et centralt redskab til koordination og samarbejde mellem kommuner og regioner, når det kommer til køb og salg af pladser på specialiserede tilbud, ikke sikrer en tilstrækkelig koordination. Det gælder for de situationer, hvor der er begrænset efterspørgsel - selv på regionalt plan.

Der var tale om tilbud, hvor ikke alle kommuner på det pågældende tidspunkt havde borgere i målgruppen og derfor ikke nødvendigvis en umiddelbar interesse i at understøtte tilbuddet.

Derudover manglede der ifølge evalueringen også et nationalt overblik over udbuddet af specialiserede tilbud og indsatser samt den viden, der var i tilbuddene.

Derfor foreslog udvalget at lave en national koordinationsstruktur i forhold til udbuddet af højt specialiserede tilbud og indsatser til små og/eller særligt komplekse målgrupper.

Det ville indebære, at Socialstyrelsen fik kompetence til at udmelde målgrupper og/eller særlige indsatser, hvor det blev vurderet, at der var behov for øget koordination eller planlægning mellem kommunerne for at sikre og videreudvikle den specialiserede viden og indsats.

Den nationale koordinering ville indebære en styrket faglig planlægning.

Derudover anbefalede udvalget, at kommunerne fik øget fleksibilitet til at finde den finansieringsmodel, der var mest hensigtsmæssig, og dermed fravige takstreglerne. Det kunne for eksempel være aftaler om abonnementsordninger, forpligtigende købsaftaler og delt finansieringsansvar.

Placering af tilbud

Evalueringen pegede på, at fordelingen af tilbud mellem kommuner og regioner afspejlede flere lokale hensyn og prioriteringer, men ikke en samlet overvejelse af, hvor det var mest hensigtsmæssigt at placere opgaven med at drive et bestemt type tilbud.

Derudover gjorde det forhold, at beliggenhedskommunen hvert år kunne overtage regionale tilbud, at regionerne ikke kunne vide sig sikre på tidsperspektivet for de tilbageværende tilbud, hvilket begrænsede muligheden for langsigtet drift og udvikling. Særligt hvis kommunen havde tilkendegivet interesse for at overtage tilbuddet.

Derfor opstillede udvalget tre løsningsmodeller:

• Uændret opgavefordeling: Modellen ville fastholde den nuværende organisering af området. Politisk kunne man overveje at frede de regionale tilbud mod kommunal overtagelse i en fireårig periode.
• En kommunal model: De nuværende regionale tilbud overføres til kommunerne. Det ville medføre, kommunerne ikke længere havde forsyningsforpligtigelse på socialområdet.
• Regionalt ansvar: Her ville regionerne få ansvaret for at drive og etablere tilbud til konkret afgrænsede målgrupper. samt eventuelt også myndigheds- og finansieringsansvaret. Den regionale forsyningsforpligtigelse videreføres i øvrigt.

Flere markedsudfordringer og uigennemsigtige takster

Ved kommunalreformen forsøgte politikerne at sikre markedslignende rammer for sociale tilbud, hvor kommunerne kunne købe og sælge tilbud til hinanden eller købe hos regionerne eller private leverandører.

Det blev understøttet af regler om omkostningsbaserede takst og Tilbudsportalen, hvor man skulle kunne sammenligne tilbud.

Men markedet for sociale tilbud er kendetegnet af en række begrænsninger i markedsmekanismerne, som gør, at kommunerne ikke i alle tilfælde frit kan vælge alternative leverandører ved takststigninger.

Kommunernes finansiering af egne pladser betyder, at kommunen som driftsherre har et incitament til at holde taksterne i ro. Det mindske dog i de tilfælde, hvor driftsherren kun i begrænser omfang eller slet ikke er med til at finansiere tilbuddet.

Udvalget pegede i evaluering på flere udfordringer ved reglerne om omkostningsbaserede takster, når det kom til at understøtte effektiv drift og gennemsigtighed for køberen:

• Der er en risiko for, at ineffektive tilbud holdes kunstigt i live, da driftsherrer skal indregne et eventuelt over- eller underskud i taksten for at være sikker på at få dækket eventuelle udgifter.
• Gennemsigtigheden for pris og indhold er begrænset for køberen. Takstberegningen er bundet op på de enkelte ydelsesparagraffer, mens en aftale om levering af en konkret ydelse baseres på en samlet vurdering af, den pågældende borgers behov.

På baggrund af de udfordringer vurderede udvalget, der var behov for en revision af de nuværende takstregler, der skulle forbedre incitamenterne til effektiv drift og sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed på tværs af private, kommunale og regionale tilbud.

Konkret ville taksterne i højere grad skulle fastsættes ved beskrivelse af grundydelse og ydelsesenheder - eventuelt kombineret i ydelsespakker.

Samtidig kunne driftsherrerne få adgang til at undlade at omsætte mindre overskud på op til 5 procent i takstnedsættelser. Omvendt skulle mindre underskud på eksempelvis 5 procent heller ikke indregnes i taksten og give anledning til forhøjelser.

Udvalget vurderede, at de forslag ville give anledning til en afdæmpet takstudvikling.

De ændringer skulle ses i sammenhæng med reformen af tilsynet med sociale tilbud, som man dengang vurderede også ville bidrage til øget gennemsigtighed om tilbuds indhold og økonomi for køberen.

Evalueringen kan læses her.