
- Foto: Hedensted Kommune.
Hedensted Kommune bekræfter toårig budgetaftale
Udgivet: 30/09/2025
Det er en samlet kommunalbestyrelse i Hedensted, der har indgået aftale om kommunens budget for 2026.
Det skriver Hedensted Kommune i en pressemeddelelse.
Kommunen indgik sidste år et to-årigt budgetforlig, som man ved dette års budgetforhandlinger har valgt at fastholde.
"Det betyder, at der sikres ro og stabilitet omkring både opgavevaretagelse på velfærdsområderne og råderum til at investere i fortsat vækst og udvikling. Samtidig videreføres en ansvarlig økonomisk styring, som gør det muligt at konsolidere kommunens økonomi," lyder det i pressemeddelelsen.
Derfor er der kun tale om tekniske tilretninger og justeringer som følge af blandt andet den demografiske udvikling i kommunen samt pris- og lønfremskrivninger.
Dog er kommunalbestyrelsen ikke enige om grundlaget for budgetaftalen. Mens SF, Socialdemokratier og Venstre var enige om, at statsgaranten udgør grundlagte, ønskede Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Moderaterne og De Konservative selvbudgettering.
Dog bakker partierne fortsat op om den samlede aftale, lyder det i pressemeddelelsen.
Vi samler budgetforligene i takt med, at de falder på plads. Læs andre kommuners budgetforlig her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026
TB
Sidst opdateret: 02/10/2025 - 15:15
Temaer: Budget 2026













































