- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Budgetforlig i Hillerød prioriterer renovering af skoler

Udgivet: 09/09/2025

Del artiklen:

I Hillerød Kommune er budgetforliget for 2026 landet. Her er der fokus på at værne om det, kommunen allerede har - særligt på skoleområdet og inden for klima, miljø og natur.

Derfor prioriteres renovering af en række skoler, sikrer at der kan være to fagprofessionelle i 1. klasse i en større andel af timerne samt fastholder et højt budget til specialundervisning.

På natur-, miljø- og klimaområdet er der blandt andet planer om en biodiversitetsplan, der skal skabe bedre kendskab til værdifuld natur og forekomsten af sjældne arter i kommunen.

Det skriver Hillerød Kommune i en pressemeddelelse.

”Jeg er virkelig glad for, at vi igen er lykkedes med, at alle partier er en del af budgetaftalen. Vi har været igennem en meget positiv proces, hvor alle har budt ind med konstruktive forslag og løsninger for at få budget til det mest nødvendige og til god kvalitet”, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

Næsten alle byrådsmedlemmer i kommunen står bag budgetforliget - foruden løsgænger Dragan Popovic, der ifølge Sjællandske Nyheder ikke var til stede, da forliget blev vedtaget.

PDF åbnes i et nyt vindue

Budgetforlig 2026 i Hillerød Kommune

Vi samler budgetforligene i takt med, at de falder på plads. Du kan finde dem her: https://www.nb-kommune.dk/temaer/budget-2026

TB

Sidst opdateret: 29/09/2025 - 15:00

Temaer: Budget 2026

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]