SDU's undersøgelse viser, at villigheden til at bidrage til lokalsamfundets udvikling er størst i de mindste lokalsamfund på under 1-3.000 indbyggere.

SDU's undersøgelse viser, at villigheden til at bidrage til lokalsamfundets udvikling er størst i de mindste lokalsamfund på under 1-3.000 indbyggere. - Foto: Skive Kommune Erhverv og Udvikling (Arkiv)

Ny undersøgelse: Foreningsliv er vigtigt i de mindste landdistrikter

Aktive i foreninger i landdistrikter, bidrager i høj grad til de lokale samfund gennem frivillige indsatser. Men der er også udfordringer i landdistrikterne, som civilsamfundet har vanskeligt ved at løse, viser forskning.

Udgivet: 24/01/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

SDU’s Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) har netop offentliggjort en omfattende undersøgelse af, hvordan civilsamfundet (foreninger, frivillige organisationer og borgerinitiativer) kan spille en rolle i at understøtte udviklingen i landdistrikterne.

Undersøgelsen består af undersøgelser af foreningers og borgeres villighed til at bidrage til den lokale udvikling - samt casestudier af otte lokalområder i fire udvalgte kommuner.

Forskningsprojektet viser først og fremmest, at både borgerne og foreningerne bidrager stærkt til den lokale udvikling. Civilsamfundet sørger for aktiviteter, der bringer borgerne sammen, og der er også i undersøgelsen gode eksempler på, hvordan civilsamfundet engagerer sig i at understøtte mødesteder og forretninger med succes.

Således er det i Visby i Tønder Kommune og Thise i Skive Kommune lykkes at holde liv i lokale butikker med markante indsatser fra civilsamfundet. Lokale mødesteder er etableret. I Jordløse i Assens Kommune er der i en nedlagt skole etableret ’Landsbyens hus’ - og i Mern i Vordingborg Kommune er der etableret et ’Egnshus’.

"Resultaterne fra projektet viser dog, at der er stor forskel på villigheden til at bidrage til lokalsamfundets udvikling i de mindste lokalsamfund på under 1-3.000 indbyggere og de lidt større byer med 5-10.000 indbyggere," fortæller Evald Bundgaard Iversen, centerleder i CISC.

Fakta

  • Undersøgelsen ser nærmere på den antagelse, at civilsamfundet kan have en positiv betydning for lokal udvikling i landdistrikter.
  • Projektets overordnede forskningsspørgsmål er: Under hvilke former og vilkår kan civilsamfundet - under nye samfundsmæssige betingelser - fremme lokal udvikling i landdistrikter?
  • Data er indsamlet via spørgeskemaundersøgelser i Assens, Skive, Tønder og Vordingborg kommuner.
  • 537 foreninger og i alt 6295 enkeltpersoner deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Derudover blev der gennemført casestudier af 8 lokalområder.

Sidst opdateret: 24/01/2024 - 11:39

Emner: Byudvikling

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]