Kommunal skatteulighed er faldet siden 2020
Der er mindre forskel på kommunernes skatteprocenter i 2024 end i 2020. Dermed ser udligningsreformens ambition om at reducere spredningen mellem kommunernes skatteprocenter ud til at lykkes.
Udgivet: 27/10/2023
Forskellen mellem skatten i rige og fattige kommuner er faldet siden et bredt flertal vedtog en reform af den kommunale udligning i 2020. Det viser en analyse af de nye skatteprocenter for 2024, som NB-Økonomi har foretaget.
Det var netop en målsætning ved udligningsreformen i 2020, at der skulle være mindre afstand mellem kommunernes skatteprocenter, og der blev afsat en pulje med kompensation til de kommuner, der ville reducere skatteprocenten. Efter et stort skridt i den retning i 2021 har skridtene været lidt mindre i de efterfølgende år, men stadig i den samme retning.
Figuren nedenfor viser kommunernes skatteprocenters afvigelse i forhold til den gennemsnitlige skatteprocent i 2020 og i 2024. I 2024 ligger kurven med afvigelser næsten konsekvent under 2020-kurven, svarende til at mange kommuner har nærmet sig gennemsnittet.(Artiklen fortsætter under figuren).
NB-Økonomi har beregnet, hvordan den gennemsnitlige vægtede afvigelse for kommunerne er i de to år. Gennemsnittet af den absolutte afvigelse for hver enkelt kommune, vægtet med kommunernes befolkningsstørrelse, er faldet fra 0,82 i 2020 til 0,73 i 2024.
Det betyder, at den enkelte kommune (i gennemsnit) er kommet cirka 0,1 procentpoint tættere på gennemsnitskommunen i 2024 i forhold til 2020.
Det samme billede ses, når man deler kommunerne op i kommunegrupper - efter by/land og det lokale arbejdsmarked, jf. tabellen nedenfor.
I de to kommunegrupper, hvor den gennemsnitlige skatteprocent ligger under landsgennemsnittet, er skatteprocenten forøget, mens den kommunegruppe med den højeste skatteprocent har sat skatten ned.
Se i faktaboksen nedenfor i hvilken kommunegruppe, din kommune ligger:
Sidst opdateret: 01/11/2023 - 10:46












































