Kommunal skatteulighed er faldet siden 2020

Der er mindre forskel på kommunernes skatteprocenter i 2024 end i 2020. Dermed ser udligningsreformens ambition om at reducere spredningen mellem kommunernes skatteprocenter ud til at lykkes.

Udgivet: 27/10/2023

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Forskellen mellem skatten i rige og fattige kommuner er faldet siden et bredt flertal vedtog en reform af den kommunale udligning i 2020. Det viser en analyse af de nye skatteprocenter for 2024, som NB-Økonomi har foretaget.

Det var netop en målsætning ved udligningsreformen i 2020, at der skulle være mindre afstand mellem kommunernes skatteprocenter, og der blev afsat en pulje med kompensation til de kommuner, der ville reducere skatteprocenten. Efter et stort skridt i den retning i 2021 har skridtene været lidt mindre i de efterfølgende år, men stadig i den samme retning.

Figuren nedenfor viser kommunernes skatteprocenters afvigelse i forhold til den gennemsnitlige skatteprocent i 2020 og i 2024. I 2024 ligger kurven med afvigelser næsten konsekvent under 2020-kurven, svarende til at mange kommuner har nærmet sig gennemsnittet.(Artiklen fortsætter under figuren).

NB-Økonomi har beregnet, hvordan den gennemsnitlige vægtede afvigelse for kommunerne er i de to år. Gennemsnittet af den absolutte afvigelse for hver enkelt kommune, vægtet med kommunernes befolkningsstørrelse, er faldet fra 0,82 i 2020 til 0,73 i 2024.

Det betyder, at den enkelte kommune (i gennemsnit) er kommet cirka 0,1 procentpoint tættere på gennemsnitskommunen i 2024 i forhold til 2020.

Det samme billede ses, når man deler kommunerne op i kommunegrupper - efter by/land og det lokale arbejdsmarked, jf. tabellen nedenfor.

I de to kommunegrupper, hvor den gennemsnitlige skatteprocent ligger under landsgennemsnittet, er skatteprocenten forøget, mens den kommunegruppe med den højeste skatteprocent har sat skatten ned.

Se i faktaboksen nedenfor i hvilken kommunegruppe, din kommune ligger:

Sidst opdateret: 01/11/2023 - 10:46

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]