- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

DGI bygger nyt hovedsæde i kommune

Udgivet: 12/10/2023

Del artiklen:

Idrætsorganisationen DGI flytter fra Vingsted og bygger nyt, stort hovedsæde i Vejle Kommune. Det sker efter et ønske om, at hovedsædet er tættere på Vejle Banegård og tilgængelig med offentlig transport.

Hovedsædet skal opføres på græsplænen ved Vejle Bibliotek, hvor Vejle Kommune også bygger nyt kulturhus.

Det skriver JydskeVestkysten.

Tilbuddet fra DGI er blevet accepteret på et byrådsmøde, selvom politikerne reelt ikke ved, hvad organisationen ender med at betale for byggegrunden. Det skyldes, at der i udbudsmaterialet ikke er sat en mindstepris på grunden.

Næste skridt hen imod et egentlig salg til DGI er, at DGI nu i samarbejde med Vejle Kommune skal udarbejde et forslag til en udviklings- og bebyggelsesplan for området.

Planen skal vise, hvordan et nyt kulturhus og bibliotek kan bygges sammen med DGIs nye hovesæde.

DGI planlægger at bygge et landskontor med en grundplan på mellem 1000 til 1400 kvadratmeter og på maksimalt tre etager. Samtidig lægger DGI op til fælles brug af mødelokaler med Vejle Kommune, da det vil betyde et mere bæredygtigt byggeri og en mere effektiv drift.

nannakk

Sidst opdateret: 12/10/2023 - 09:15

Emner: Byggeri, Klima

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]