Venstres skatteordfører i Folketinget og viceborgmester på Frederiksberg Jan E. Jørgensen forsøgte allerede før offentliggørelsen af budgetforliget i byrådet at forklare, hvorfor Frederiksberg er i en særlig vanskelig situation, og derfor er nødt til at hæve skatten.

Venstres skatteordfører i Folketinget og viceborgmester på Frederiksberg Jan E. Jørgensen forsøgte allerede før offentliggørelsen af budgetforliget i byrådet at forklare, hvorfor Frederiksberg er i en særlig vanskelig situation, og derfor er nødt til at hæve skatten. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Venstreordfører: Derfor har Frederiksberg det så svært

Frederiksberg er ifølge byråds- og folketingsmedlem Jan E. Jørgensen i en helt særlig vanskelig situation, som berettiger, at kommunen hæver skatten. Læs her Venstreprofilens argument for den skattestigning, som vil påføre landets øvrige kommuner store tab de kommende år.

Udgivet: 12/09/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Frederiksberg Kommune står ifølge viceborgmester - og skatteordfører for Venstre i Folketinget - Jan E. Jørgensen i en særlig vanskelig situation. Derfor forsvarede han i går, mandag, i P1 Debat, at kommunen hæver skatten.

"Frederiksberg står i en meget vanskelig situation," sagde Jan E. Jørgensen.

Han begrunder den vurdering med, at Frederiksberg har tabt 100 millioner kroner på udligningsreformen mod et forventet tab på nogle få millioner; ligesom kommunen har tabt på den nye boligskattereform og har stigende udgifter til det specialiserede socialområde.

"De ting tilsammen gør, at Frederiksberg Kommune står i en meget vanskelig økonomisk situation. Vi blev sådan set færdige med det budget her i weekenden," sagde viceborgmesteren i P1 Debat mandag.

"Vi kommer til at hæve skatten, og vi kommer til at sænke servicen."

Borgerligt flertal ville også have hævet skatten med 1,1 procent

Rådmand på Frederiksberg Laura Lindahl (K) afviser, at skattestigningen på Frederiksberg er et resultat af, at kommunen for første gang i 112 år fik et rødt flertal ved det seneste kommunevalg.

"Skattestigningen er ikke udløst af det rød/grønne flertal i byrådet, men af udefrakommende årsager. Frederiksberg har fået nogle store ekstra regninger udefra på grund af udligningen, bloktilskud og færre indtægter fra grundskylden," siger hun.

Ifølge hendes partikollega rådmand på Nikolaj Bøgh (K) ville et borgerligt flertal også have været tvunget til at sætte skatten op.

"Selv under et borgerligt flertal ville vi have været nødt til at hæve skatten med de 1,1 procentpoint på Frederiksberg. Men vi ville nok med borgerligt flertal have været lidt mere ambitiøse med at få bragt kommuneskatten ned igen i årene 2026-29."

Ifølge Laura Lindahl er der gode grunde til, at De Konservative står bag budgettet i år.

"De røde vil gerne bygge flere boliger på Frederiksberg, men der har vi i forliget fået fredet Solbjerg Parkkirkegård. Vi har fået sikret, at der bygges et friplejehjem på Frederiksberg.

Vi har - meget imod Enhedslistens og Socialdemokratiets ønsker - fået sat penge af til flere p-pladser," siger hun.

Sidst opdateret: 12/09/2023 - 14:29

Temaer: Budgetter

Emner: Politik

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]