Markant flere børn end tidligere får stillet diagnoser i folkeskolerne. De får i værste fald skoleangst og skolevægring, og derfor efterspørger flere familier en plads på en specialskole.

I København går lidt over fem procent i specialtilbud, men de bruger til gengæld cirka 20 procent af bevillingerne til hele skoleområdet.

Og det kan mærkes i budgettet i Københavns Kommune, som det seneste år har brugt 112 millioner kroner mere på specialområdet end budgetteret. Det skriver Berlingske.

Nu risikerer regningen at ende i budgetterne for vuggestuer, børnehaver og skoler. Hvis ikke den centrale pulje kan bidrage med ekstra penge til budgetforhandlingerne, så skal de tages fra børnehaver, vuggestuer og almene skoler. Det siger Københavns Kommunes børne- og ungeborgmester, Jakob Næsager (K), til Berlingske:

"Det er vores pligt at løse opgaven, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at mine kollegaer vil skære på vuggestuer og børnehaver."

Om der skal spares på vuggestuer og børnehaver vil snart åbenbare sig i København, for her har Borgerrepræsentationen her fredag indledt afsluttende forhandlinger om budgettet for 2024.

'Påfaldende at regeringen ikke gør noget'

Han har noteret sig, at regeringen har anerkendt, at specialområdet ligger som en bombe under kommunernes økonomi. Alligevel er der i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne ikke noget væsentligt økonomisk løft.

Det betyder ifølge Jakob Næsager, at kommunerne er nødt til selv at finde pengene i de skrabede budgetter:

"Vi kan jo konstatere, at regeringen har erkendt problemet, men ikke selv vil betale for det. Det er påfaldende," siger Jakob Næsager til Berlingske og fortsætter:

"Den her udvikling sker over hele landet, og sammenlignet med andre har vi et rigtig fint tilbud til vores specialbørn i København. Og det skal vi også have, for det kan godt være, at specialområdet er dyrt, men det bliver dyrere på den lange bane at lade være," siger Jakob Næsager.

Janne Hedegaard Hansen er forskningsleder for Forskning og Udvikling på Københavns Professionshøjskole. Hun siger, at hele området lider under, at der er skabt "en negativ spiral".

"Skolerne har udfordringer med læringsmiljøer og fællesskaberne, og det betyder, at flere af de elever, der engang kunne gå på en almen skole, bliver sendt over i specialtilbud. Det koster utrolig mange penge," siger Janne Hedegaard Hansen til Berlingske.