Allerede inden sidste kvartal af 2023 er skudt i gang forventer mange kommuner, at budgetterne ikke kan hænge sammen på ældreområdet i år.

28 af de 48 kommuner, som har svaret, forventer, at budgettet på ældreområdet bliver overskredet i 2023. Seks af dem med et væsentligt beløb, 22 med et mindre beløb. Det viser en rundspørge, som NB-Ældre har lavet til alle landets ældredirektører i kommunerne.

Sisse-Marie Welling (SF), fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL, vurderer, at manglen på arbejdskraft er den store forklaring på de sprængte budgetter.

“Det er et kæmpe problem, at vi ikke har nok medarbejdere. Når man ikke kan skaffe fast arbejdskraft, går man ud og betaler for vikarer på arbejdspladserne, og det sprænger de kommunale budgetter rigtig mange steder,” siger Sisse-Marie Welling, som også er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

Hvis en kommune med store overskridelser på ældrebudgettet i år ikke finder besparelser på ældreområdet i 2023, vil den stå med præcis samme udfordring igen i 2024, da den i så fald vil gå ind i 2024 med et højere forbrug, end den reelt har penge eller serviceramme til. Dermed vil kommunen skulle spare ekstra på ældreområdet næste år eller finde pengene på andre områder.

Sisse-Marie Welling mener, at tre forhold er skyld i manglen på medarbejdere.

"Vi får rigtig mange flere ældre, især plus 80-årige, som er dem, der har brug for meget kommunal hjælp. Samtidig har det vist sig at være svært at få folk ind på uddannelserne de sidste mange år - både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere samt sygeplejersker. Derudover har vi nogle rigtig store generationer af medarbejdere, som går på pension i disse år,” siger hun.

Udvalgsformanden mener, at Christiansborg-politikerne skal komme på banen i forhold til prioriteringen i ældreplejen.

“Vi har brug for, at Christiansborg også tager ansvar og ikke bare snakker om, at der skal holdes mere i hånden, men er med til at sikre, at de medarbejderressourcer, vi har, går til de rigtige ældre,” siger hun og henviser til, at indsatserne i ældreplejen i højere grad skal differentieres alt efter behov for den enkelte ældre, ligesom der skal være mere prioritering.

Flere ældre og mere hjælp

Selv om det kun er omkring halvdelen af kommunerne, som har svaret på rundspørgen, vurderer professor ved VIVE, Kurt Houlberg, som har studeret de kommunale budgetter i over 20 år, at man vil have et lignende billede på landsplan, hvis alle havde svaret.

“Nogle steder går det den ene vej, andre steder den anden vej. Men samlet set ser det ud til, at kommunerne vil ramme budgettet på ældreområdet ret præcist,” vurderer han.

Når det er vanskeligt at ramme budgettet for den enkelte kommune, så hænger det samme med tre faktorer.

“Det kommer dels an på, om der er kommet flere ældre, som har brug for hjælp i forhold til det forventede. Dels hvor meget hjælp den enkelte har brug for, og den sidste faktor er prisen for at levere de enkelte ydelser til de ældre,” forklarer professoren.

Prisen for ydelserne er dels udfordret af inflationen, som har gjort indkøb i kommunerne dyrere. Det gælder både hjælpemidler, mad, energipriser på plejehjem og priserne på vikarer. Samtidig er rekrutteringsudfordringerne og højt sygefravær med til at øge vikarforbruget, så prisen på at levere ydelser stiger, forklarer Kurt Houlberg.

I 2022 overskred 91 ud af 98 kommuner deres budgetter på ældreområdet, viste en kortlægning fra Dansk Erhverv i sommer. Det dækker dog over et udsving fra kun 0,7 procent til hele 25,7 procent overskridelse. I gennemsnit overskred kommunerne deres ældrebudgetter med 5,1 procent.

Overskrider med 10 mio. kr.

En af de kommuner, som forventer at overskride ældrebudgettet markant i år er Ballerup Kommune. Her fortæller, Mette Vaaben Mortensen, direktør for Voksen og Sundhed, at forventningen er, at kommunen vil overskride ældrebudgettet med godt 10 mio. kr. i år. Derudover har ældreområdet allerede fået en varig tillægsbevilling på ni mio. kr. til hjemmeplejen efter første kvartal i 2023.

“På hjemmeplejeområdet skyldes det, at vi har flere borgere, der modtager hjemmepleje og hjemmesygepleje end forventet. Og samtidig er enhedsprisen højere,” forklarer Mette Vaaben Mortensen og uddyber, at enhedsprisen er højere, fordi flere borgere har et stigende behov for hjælp henover det samlede døgn.

På plejehjemmene skyldes de øgede udgifter primært udfordringer med rekruttering og fastholdelse:

“Vi har på nogle af vores plejehjem haft en høj personaleomsætning, som er omkostningstungt både på grund af behovet for vikarer ved vakancer, og når der er sygefravær i opsigelsesperioden, som betyder ‘dobbelt op’ på lønudgiften,” siger direktøren.