
- Foto: Vejen Kommune
Kommune bryster sig af at være bedst til landbrug
Udgivet: 14/06/2023
Ifølge en ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen er Vejen Kommune landets tredje bedste kommune til sagsbehandling af husdyrgodkendelser. Landbrugsteamet har sagsbehandlet 35 husdyrgodkendelser i 2022, som placerer Vejen på andenpladsen i landet over de kommuner, der har sagsbehandlet flest sager.
Kommunen har dertil også en af de hurtigste sagsbehandlingstider på 1,6 måneder, hvilket er den tredje lavest i landet.
"Vores dedikerede team af sagsbehandlere arbejder hver dag for at sikre, at landmændene får en rettidig vurdering af deres husdyrgodkendelser samtidig med, at vi overholder de nødvendige lovgivningsmæssige krav," siger Peter Hansen, der er chef for Teknik & Miljø i Vejen Kommune, i en pressemeddelelse fra kommunen.
På landsplan har flere kommuner store udfordringer med at overholde sagsbehandlingstiderne, og derfor inviterede Miljøstyrelsen for nyligt til et webinar, hvor Vejen Kommune fortalte om deres erfaringer med sagsbehandling og om den måde de styrer sagsforløbet på.
nannakk
Sidst opdateret: 13/06/2023 - 12:50
Emner: Landbrug







































