1. juli træder et forbud mod at gøde, sprøjte og omlægge beskyttede naturarealer i kraft. Samtidig har Landbrugsstyrelsen netop meddelt, at styrelsen fra 2023 ikke vil give kompensation til landbrugsarealer, der har status som natur.

Det får nu 45 borgmestre til at reagere. De frygter, at de nye regler vil gøre det meget svært for kommunerne at få lodsejere med på at tage lavbundsjorde ud af drift. Lavbundsjorde udleder forholdsvis meget CO2.

De 45 borgmestre har skrevet et brev til de tre ministre, miljøminister Lea Wermelin (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) samt klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). I brevet - som du kan se her - skriver borgmestrene:

"Vi er 45 kommuner, som i dag arbejder aktivt med udtagning af landbrugsjord til grønne formål – og vi bakker fuldt ud op om målsætningerne. Faktisk har vi allerede arbejdstøjet på, og vi vil meget gerne bidrage til at få indsatsen op i et helt andet gear."

"Men det forudsætter, at vi har adgang til tilskudsordninger, der kan kompensere lodsejeren for det værditab, som de forventes at få, når

deres arealer vådlægges, drænrør kappes m.v. i forbindelse med udtagningsprojekter, og at enkeltstående kommuner ikke skal betale for uforudsete, ændrede rammevilkår."

Brevet har Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) taget initiativ til. Og han gør sammen med de andre borgmestre opmærksom på, at de nye regler fra 1. juli kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for lodsejere - og dermed deres lyst til at være med i naturgenopretning. Borgmestrene skriver i brevet:

"På den lange bane vil ændringerne betyde, at kompensationen til lodsejeren vil blive reduceret fra op til ca. 36.000 kr. pr. hektar (svarer rundt regnet til en fodboldbane, red.) til 0 kr. pr. hektar. I enkelte

tilfælde vil kompensationen endda blive reduceret fra helt op til 70.000 kr. pr. hektar."

"Det vil naturligvis reducere lodsejernes lyst til og mulighed for at indgå i udtagningsprojekter."

Kommuner frygter ekstraregninger

Borgmestrene frygter også, at kommunerne over år kommer til at stå med en ærgerlig regning. Henvendt til ministrene skriver de:

"I er som MINIMUM nødt til at finde en løsning på de igangværende projekter. Ellers risikerer vi en situation, hvor lodsejere anlægger søgsmål mod de kommuner, som de har indgået aftale med om bl.a. kompensation."

"Nogle kommuner forventer en ekstraregning på op til 4 mio. kr. alene på ét projekt! Samtidig frygter vi, at tilliden mellem kommune og landmand kan lide uoprettelig skade."

Borgmestrene vil gerne mødes med ministrene, så der kan findes fornuftige måder at kompensere landmændene på. Men lige nu og her har borgmestrene sat projekter i bero. De skriver:

"Men som økonomisk ansvarlige kommuner har vi været nødsaget til at trække i håndbremsen på vores igangværende udtagningsprojekter, indtil der findes en løsning."