For landmænd med jorde, der i forvejen læner sig op ad at være marginaljord, kan det være en god forretning at få opstillet solceller.

For landmænd med jorde, der i forvejen læner sig op ad at være marginaljord, kan det være en god forretning at få opstillet solceller. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Landmænd vil gerne omlægge til energiparker - kommunerne tøver

Der er stor interesse blandt landmænd for at omlægge nogle markområder til energiparker som solceller, vindmøller eller biogas. Men det kniber med at få tilladelserne i kommunerne - ventetiderne for svar er alt for lange, mener organisation.

Udgivet: 22/08/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Fremover bliver der længere mellem kornmarkerne, når man tager en tur på landet. Det er nemlig blevet en givtig indtægtskilde for lodsejere og landmænd, at omlægge marker fra produktionen af f.eks. kornprodukter til vedvarende energiområder som eksempelvis solcelleparker, vindmøller eller biogasproduktion.

I hvert fald viser mange landmænd stor interesse i at få opstillet solceller på deres arealer det seneste års tid. Det skriver DR.

Det fortæller flere landbrugsorganisationer og landmænd. Hos LandboNord, der rådgiver nordjyske landmænd, oplever man en stor interesse for især solcelleanlæg, fortæller LandboNords chefkonsulent i planterådgivning, Søren Greve Olesen.

"Generelt oplever vi stor interesse for alt, der vedrører energi. Det er både biogas, vind og sol. Jeg tror, at alle landmænd har været forbi og kigge på deres marker, om der var noget, der kunne bruges til solceller, fordi vi tapper ind i klimadagsordenen, og vi har mulighed for at gøre en god forretning," siger Søren Greve Olesen til DR.

Landmænd: Kommunernes sagsbehandling halter

Men ifølge Simon Horsholt, seniorkonsulent ved brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, så går det for langsomt med kommunernes tilladelser til at sætte flueben ved tilladelserne til landmændene gennem det seneste år:

"Der har desværre været en uheldig udvikling i forhold til godkendelserne, som er gået i stå ude i kommunerne. Der er flere barrierer, hvor kommunerne er flere år om at godkende projekterne. Flere af dem venter først en afklaring på, at regeringen får udpeget energiparker på land, inden de igangsætter opførelsen af flere energianlæg på de private grunde," siger Simon Horsholt til NB-Kommune.

Læs også:
Kommune vil lave folkeafstemninger om energiparker

Han siger videre, at der lige nu kan gå flere år, inden en ansøgning slipper igennem nåleøjet, og Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at der i tillæg til det politisk vedtagende rejsehold, der skal assistere kommunerne i sagsbehandlingen, indføres et loft over sagsbehandlingstiden, så der maksimalt går et år, inden der ligger en afgørelse hos ansøgeren.

I flere nordjyske kommuner er der travlt i afdelingen, der modtager de mange ansøgninger, der lander fra landmændene om at etablere solcelleanlæg.

Hjørring og Jammerbugt Kommune hver modtaget ansøgninger på mindst 3.000 hektar solceller, mens der også i Brønderslev Kommune registreres stigende interesse. Og det er Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V) glad for.

"Jeg synes godt om det, for vi skal fortrænge det fossile energi, og vi har i øjeblikket gang i omkring 2.500 hektar, som der er folk, der vil ansøge eller har ansøgt om at opstille solceller på," siger borgmesteren til DR.

Imens forsikrer Simon Horsholt fra Landbrug & Fødevarer om, at der bliver forsket og investeret i mange retninger i forhold til at udvikle nye arealer, der kan omlægges til vedvarende energi:

"Landbruget vil gerne være en konstruktiv medspiller for at realisere målet om en firedobling af vedvarende energi på land, som det er blevet vedtaget i Folketinget. Hvis der for eksempel inddrages arealer, der skal udtages af landbrugsdrift og omdannes til klima-lavbundsområder, kunne man tilmed opnå en dobbelt klimaeffekt og skabe en rigtig god synergi mellem klimatiltag, grøn energi og fødevareproduktion," siger Simon Horsholt til NB-Kommune.

Sidst opdateret: 22/08/2023 - 09:20

Emner: Energi, Klima, Miljø, Solceller, Landbrug, Vindmøller

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]