- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ny model for affaldssortering står på stand-by

Udgivet: 13/06/2023

Del artiklen:

En ny, fynsk model for affaldssortering skulle give "mere miljø og mere genanvendelse for pengene". Modellen er mere end fire gange så effektiv og koster halvdelen af den nuværende ordning ifølge ekspertgruppen Proces-Fyn, der står bag.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den nye model er ikke kommet langt de sidste to år, fordi Miljøstyrelsen skal give dispensation til, at man på Fyn må affaldssortere anderledes, og det ærger flere kommuner sig over.

"Det er ærgerligt. Alle beregninger viser, at det er den bedste løsning. Den samme konklusion er styrelsen også kommet frem til i en faglig vurdering," siger formanden for styregruppen, Poul Juul Hansen, til Fyens Stiftstidende.

Det nye affaldsforslag går ud på, at borgerne blot skal kaste plast og drikkevarekartoner i posen med restaffald. Derefter vil affaldet blive sorteret af maskiner på Fyn, som vil betyde færre skraldespande for skraldemændene og færre skraldespande for husstandene.

Udover at den nye løsning er mere effektiv, er den også billigere. Merprisen for et eftersorteringsanlæg vil være omkring 10 kroner per husstand mod 200 kroner per husstand.

I Norge bruger man et lignende eftersorteringsanlæg som den nye fynske model, og her er genanvendelsesprocenten betydeligt højere end den danske.

nannakk

Sidst opdateret: 15/06/2023 - 13:53

Emner: Klima, Økonomi, Affald

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]