
- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nyt program skaber sikkerhed i kommuners ældrepleje
Udgivet: 26/05/2023
15 kommuner har gennem et toårigt forbedrings-program styrket borgernes sikkerhed og kvaliteten af plejen. Samtidig har programmet skabt større faglig stolthed og arbejdsglæde for medarbejderne.
Det skriver Sn.dk.
Der har tidligere været udfordringer med tryksår, medicineringsfejl og andre utilsigtede hændelser. Men et nyt program 'I sikre hænder 3', der er udviklet af Sundhedsministeriet, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, er med til at reducere udfordringerne.
I Ringsted Kommune har Hjemme- og Sygepleje Sydøst blandt andet undgået 100 dage uden fald, der kræver lægekontakt.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har fulgt forbedringsprogrammet tæt og glæder sig over de positive resultater.
"Jeg har fulgt ’I sikre hænder’ i en årrække og er glad for at se, at flere og flere kommuner har deltaget i programmet. Kommunerne har opnået flotte resultater og er med til at vise, hvordan man i praksis kan øge kvaliteten i ældreplejen til gavn for både borgere og personale. Det er godt gået," siger sundhedsministeren til Sn.dk.
Programmet startede med fem pilotkommuner i 2013, og siden efteråret 2020 har 15 kommuner været med i forbedringsprogrammet.
nannakk
Sidst opdateret: 25/05/2023 - 13:27
Emner: Ældrepleje, sundhed








































