Kommende AI-lov skal få kommunernes strandede projekter videre

Se kortet: Så langt er sundhedsrådene med nye penge til kommunerne

Strategi for datacentre på vej: S-ordfører vil bevare kommunernes ret til at sige nej

Direktør advarer om dyrere faste teams: Ældreministeren vil se nærmere på problemet

IT-sikkerhed udfordret: Minister varsler digital genopretningsplan

KL foreslår tre konkrete ændringer af arbejdspligten

Lolland vinder pris for juniormesterlære efter træg start på landsplan

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

Op mod 100 siders AI-klager presser kommunerne: Borgerrådgiver frygter ond spiral

Ankestyrelsen peger på en særlig udfordring med AI-klager

KL-formand Martin Damm og finansminister Nicolai Wammen kunne torsdag aften give hinanden håndslag på en økonomiaftale, som isoleret set er blandt de bedste aftaler, kommunerne har indgået i mange år. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Analyse: Isoleret set en af de bedste økonomiaftaler i mange år

Økonomiaftalen er en af de bedste i mange år, hvis man ser bort fra, at kommunerne ikke får dækket deres inflationstab. Det vurderer NB-Økonomis chefredaktør.

Udgivet: 26/05/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Årets økonomiaftale kan både karakteriseres som en af de bedste i mange år og som en direkte vej til nye nedskæringer i velfærden.

Forklaringen på det paradoks er, at man kan regne på flere forskellige måder, når man skal forsøge at sammenfatte aftalen til et enkelt krone-øre beløb.

Hvis man tror på, at regeringen vil levere basis for reel afbureaukratisering i kommunerne for de aftalte 700 millioner kroner, og at de nye tiltag på det specialiserede socialområde vil dæmpe væksten med eksempelvis 300 millioner kroner, så har kommunerne samlet fået et løft af servicerammen på cirka 2,4 milliarder kroner. Og det vil i givet fald være en af de bedste økonomiaftaler i mange år.

Se tema om økonomiaftalen

Når selv finansministeren ikke kunne svinge sig op i de højder, så skyldes det en inflationsregning på i alt 1,9 milliarder kroner, som regeringen sidste år efterlod i byrådssalene i de danske kommuner. Formelt set tabte kommunerne pengene i 2022, og derfor kunne man argumentere for, at de ikke har noget med årets økonomiaftale at gøre.

Det er sådan set også rigtigt i de kommuner, som rent faktisk sparede på pengene i 2022, og som derfor kunne få budgetterne i 2023 til at hænge sammen på trods af, at tabet i 2022 er varigt - det vil sige at servicerammerne i al fremtid vil være 1,9 milliard kroner lavere.

Men i langt de fleste kommuner blev det store inflationstab helt eller delvist dækket ind ved, at kommunerne og institutionerne skubbede udgifter ind i 2023, og det samme vil formentligt i et vist omfang ske fra 2023 til 2024.

Hvis man indregner de 1,9 milliarder kroner, og ikke tror på, at regeringen kan levere afbureaukratisering svarende til administrationsbesparelsen på 700 millioner, så vil økonomiaftalen give kommunerne omkring 200-500 millioner kroner mindre at drive service for. Om det er 200 eller 500 millioner kroner afhænger af, om man indregner en besparelse på jobcentrene på 250 millioner kroner, som skal bruges til at finansiere Arne-pensionen.

Kommuneaftalen kommer til at betyde nye nedskæringer på børn, ældre og udsatte. Når regningen for inflationen er dækket, er der ikke engang penge til at dække det demografiske træk, som regeringen ellers har lovet.
Det på trods af at fælleskassen bugner. Enhedslistens…
— Pelle Dragsted (@pelledragsted) May 25, 2023

Enhedslisten Pelle Dragsted læser aftalen som en markant nedskæringsaftale, fremgår det af hans Twitter.

Rammer kommunerne vidt forskelligt

Det vil formentligt være meget forskelligt, hvordan aftalen opfattes i de enkelte kommuner. Nogle kommunerne fik masseret PL-tabet ind i budgetterne allerede i 2022, og de vil opleve et markant løft med 2024-økonomiaftalen.

Modsat vil andre kommuner opleve det stik modsatte, fordi de har skubbet PL-besparelsen foran sig, og dermed vil de opleve store udfordringer i 2024.

Ens for alle kommuner er dog, at den store likviditetsindsprøjtning fra aftalen vil hjælpe til at få det økonomiske puslespil til at gå op.

Desuden hjælper løftet af anlægsrammen på at løse nogle af de logistiske udfordringer, som kommunerne har med at tilpasse kommunens bygninger til de demografiske forandringer.

Langt bedre end ventet

Det ligger dog fast, at aftalen er langt bedre, end hvad man kunne forvente ud fra regeringsgrundlaget og de udspil, som regeringen stod fast på så sent som i starten af denne uge.

Læs også:

Analyse: Derfor ender kommuneaftalen med sølle 5-700 mio. kr.

Det skyldes formentligt den bombe, som gik af, da Finansministeriet tirsdag offentliggjorde, at det økonomiske råderum var 16 milliarder kroner større end hidtil antaget, og derfor med et fingerknips gav fem milliarder til sundhed.

Det var en væsentlig årsag til det oprør, som kom fra landets borgmestre på et repræsentantskabsmøde i KL tirsdag aften.

Udsigten til et borgmesteroprør var næppe en attraktiv tanke i de to store borgmesterpartier Socialdemokratiet og Venstre, og derfor sad KL's topforhandlere Martin Damm og Jacob Bundsgaard pludseligt med en trumf i forhandlingerne. Og de lod bare de afsluttende forhandlinger trække i langdrag.

Som Martin Damm med et smil på læben sagde til NB-Økonomi efter offentliggørelsen af aftalen:

"Husk, at en Klovborgost tar' den tid, en Klovborg ost tar'."

Sidst opdateret: 26/05/2023 - 06:38

Temaer: Økonomiaftale

Forrige artikel