Udgifterne til det specialiserede socialområde er siden 2018 steget med over 4,5 milliarder kroner. Samtidig har kommunerne skulle forholde sig til den den høje inflation i 2022. Den ender med at koste kommunerne intet mindre end 1,9 milliarder kroner i varigt tab som et resultat af et fejlskøn fra Finansministeriet for pris- og lønudviklingen (PL) i midtvejsreguleringen i 2022.

Ingen af delene kompenseres af regeringen, og det betyder, at kommunerne i stor grad flytter penge fra det almene til det specialiserede område. Penge, der i følge regeringen, skulle holde hånden under velfærden.

Det får borgmestre, som NB-Økonomi har været i kontakt med, til at sige fra. Økonomiaftalen for 2024 hænger i en tynd tråd, fordi regeringen hverken vil give flere penge eller stå på mål for de nedskæringer, som de tvinger kommunerne til at udføre.

Venstre-Borgmester: Det er virkelighedsfjernt

At kommunerne ikke kompenseres for opdriften på det specialiserede område frustrerer Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune og næstformand for KKR Sjælland:

"Regeringen holder ikke hånden under velfærden. Det er virkelighedsfjernt, og det graver grøfterne dybere imellem kommune- og Christiansborgpolitik. Det er os ude i kommunerne, der skal møde borgerne, det er os der skal møde frustrationerne."

Ifølge borgmesteren hører borgerne ét fra Christiansborg, og oplever noget andet ude i kommunerne.

"Vi flytter penge fra alle områder. Vi lukker klubber, vi sparer på idrætten, vi lukker de fællesskaber som skal holde folk sunde. Fordi vi ikke bliver ordentligt kompenseret. KL burde ikke bakke op om noget, der burde være en selvfølge. Demografien udvikler sig, det er naturligt, men det skal man ikke tage sig til takke med. Det er på tide at sige: Nok er nok," siger Pernille Beckmann.

S-Borgmester: Regeringen må tage ejerskab for manglende dækning

Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart Kommune og formand for KKR Syddanmark, mener at regeringen må melde klart ud, hvis den ikke ønsker at kompenserer for de stigende udgifter:

“Udgifterne til de specialiserede områder stiger, og de penge bliver flyttet fra de almene områder. Det er skolerne, de ældre og resten af velfærdsområderne der har holdt hånden under de specialiserede områder. Der kommer penge til flere børn og ælde samlet set, men ingen kompensation til de ændrede opgaver på de specialiserede områder."

Borgmesteren påpeger at systemet skal gentænkes fra bunden:

"Det er en skævhed i den måde, systemet er bygget op. Og den skævhed skal italesættes under økonomiforhandlingerne. Men, vi har før set, at KL har sagt: Vi mangler fem milliarder til det specialiserede område, og så er kommet ud ad døren med ingenting. Det er jo så demokratiets spilleregler, men så må regeringen tage ejerskab over det budskab - at vi er midt i en periode, hvor velfærden risikerer at blive eroderet, selv om vi som samfund bruger flere penge."

Lovkrav skal ændres

Begge borgmestre påpeger de lovkrav, som kommunerne i dag skal leve op til. Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen skal et skridt på vejen findes i Tranæs-udvalgets 11 anbefaler:

"Jeg går ind for at indføre de 11 anbefalinger. Det er ikke gjort med dét, men det er skridt på vejen. Hele systemet skal gentænkes. En ældre borger i dag har ikke de samme udfordringer som før i tiden. Systemet har sit udgangspunkt i en anden tid, hvor udfordringerne og vilkårene var anderledes. “

Også Pernille Beckmann påpeger den lovgivningsmæssige klods om benet:

"Regeringen vil ikke lempe på de lovkrav, der binder os. Én ting ville være hvis de gjorde det, eller hvis vi fik noget udover den demografiske udvikling. Men det gør vi ikke. Jeg vil gerne advare regeringen her. Det her fodrer politikerleden. Borgerne hører regeringen sige, de giver flere penge, imens vi ude i kommunerne er nødt til at spare," siger hun.