Kommunerne slipper angiveligt med et sparekrav fra regeringen på 700 millioner kroner på administration, fordi regionerne har fået en større besparelse end ventet på 300 millioner. Det viser oplysninger, som NB-Økonomi har samlet fra en række kilder med indsigt i de aktuelle økonomiforhandlinger.

Regeringen kunne grundlæggende vælge tre forskellige metoder til et beregne fordelingen mellem kommuner og regioner af den samlede besparelse på 1 milliard kroner.

Alt peger på, at regeringen har valgt den mest gunstige for kommunerne, idet fordelingen groft taget svarer til forholdet mellem udgiftsrammerne for de to områder.

NB-Økonomi har tidligere på året beskrevet, hvilke modeller, der kunne være i spil. Du kan læse om, hvordan vi kom frem til 700 mio. kr. ved at klikke her.

Det valg kan pege på, at regeringen reelt ser besparelsen som en rammebesparelse begrundet i muligheden for blandt andet at spare på administrationen.

Regeringen har angiveligt også skelet til de samlede administrative omkostninger inkl. IT-udgifter, og det svarer fordelingen meget godt til, hvis en opgørelse fra den borgerligt liberale tænketank Cepos står til troende.

Havde regeringen i stedet valgt at fordele besparelsen efter de administrative omkostninger opgjort efter de gældende aftaler mellem Finansministeriet og henholdsvis kommuner og regioner, så ville kommunernes andel være endt omkring på 900 millioner kroner eller omkring 2,8 milliarder for hele perioden frem til 2030.

Forklaringen er, at regionerne i 2019 indgik en aftale med Finansministeriet om, at IT-udgifter i regionerne ikke er en administrativ omkostning, men derimod en del af kerneopgaven på linje med løn til sygeplejersker.

Hvis man følger den logik, så har regionerne kun administrative omkostninger for cirka 4,5 milliarder koner, og dermed vil en samlet besparelse på 30% af de tre milliarder ende med at udgøre 20 procent.