Onsdag eftermiddag kom KL-formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) slæbende med en stor papkasse hen over slotspladen foran Finansministeriet. Kassen var fuld af eksemplarer med et 167 siders langt katalog med eksempler på statslige regler, der skaber bureaukrati i kommunerne.

De mange sider med hele 157 eksempler på afbureaukratisering skulle med til økonomiforhandlingerne, når nu regeringen ikke selv har fremlagt et katalog i forbindelse med de forhandlinger, der gik i gang onsdag kl. 14.30.

KL-formandskabet har den seneste måned været særdeles aktive med at indsamle eksempler på statslige regler, som skaber bureaukrati i både kommuner og stat.

(Artikel fortsætter under billede)

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ellers ikke kunnet lave et lignende katalog de seneste par måneder, selvom antallet af statsansatte i departementer er steget med 32 procent fra 2016-2021 og 41 procent i statslige styrelser. Wammen har overfor NB-Økonomi forklaret, at der først skal laves en analyse, inden der kommer en melding om, hvor man kan spare i staten. Han har heller ikke ville sætte tidspunkt på, hvornår analysen var klar.

Men så lang tid har KL ikke skullet bruge, så nu er deres første analyse klar, selvom deres stigning i årsværk kun har nået 2,4 procent i samme periode.

De 167 sider har KL kogt ned til otte overordnede administrative benspænd fordelt på 25 eksempler fra staten, som minimum står i vejen for kommunernes service.

"Det er vigtigt at understrege, at eksemplerne langt fra er et udtømmende katalog over alle unødvendige regler og dokumentationskrav, der kan fjernes eller forenkles. I stedet er de 25 eksempler udvalgt for at illustrere, at der - bag de enkelte regler - gemmer sig nogle mere overordnede tendenser, der bidrager til, at staten skaber unødvendigt bureaukrati for kommunerne," står der i KL's sammenskriv på knap 23 sider.

De otte benspænd er følgende:

1. Statens kontrol er ofte uden fokus

2. Omfattende dokumentationskrav ender i kommunens administration

3. Lovgivningen er ikke digitaliseringsklar

4. Staten flytter administration til kommunerne uden finansiering

5. Kontrollen med puljemidler har taget overhånd

6. Ukoordineret lovgivning og tilsyn giver dobbeltadministration

7. Uklare GDPR-regler er alt for ressourcekrævende

8. Detailregulering trækker ressourcer ud af kommunerne