Skiftende regeringer har læsset flere ord i love og tillægslove ned over eksisterende lovgivning, så der siden 2013 er sket en stigning på omkring 50 procent i antallet af ord i service-, sundheds-, og folkeskoleloven. Går man tilbage til 2006, har der været en fordobling i antallet af af ord.

Det viser en ny gennemgang, som den borgerlige-liberale tænketank CEPOS har foretaget på baggrund af en forespørgsel fra NB-Økonomi.

Det er særligt opsigstvækkende, fordi SVM-regeringen og den tidligere S-regering med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen vil pålægge kommuner og regioner at spare tre milliarder kroner frem mod 2030 på administration. I kommunernes tilfælde, fordi administrationen er vokset de seneste ti år, hvor mængden af ord i lovgivningen altså er steget med 50 procent.

Men det er netop lovenes længde og kompleksitet, som skaber bureaukratiet, fortæller flere kommunaldirektører.

"Det siger sig selv, at mængden af lovgivning, som kommunerne skal administrere har direkte indflydelse på den tid, der medgår til administration af lovgivning," siger kommunaldirektør Thomas Knudsen fra Lolland Kommune til NB-Økonomi.

"Oven i det kommer, at staten stadigvæk mere nidkært følger op på, om vi så også overholder den lovgivning. Så det er en kombination af de to ting, der belaster kommunerne administrativt."

Det er Søren S. Steensen, kommunaldirektør i Brønderslev Kommune, enig i.

"Dokumentationskravene er blevet større, netop fordi man fra central side gerne vil være medbestemmende på, hvad processerne skal være. Dermed bliver det jo en dokumentation af, at man nu har har udført de processer," forklarer Søren S. Steensen.

Jonas Herby, der er specialkonsulent i regler og regulering hos CEPOS, forklarer, at der er kommet meget konkrete krav i lovgivningen, som man ikke kan skønne sig til, men man bliver nødt til at følge op på, hvis man vil sikre sig, at lovgivningen bliver overholdt.

"Når du for eksempel har indført et krav om, hvor mange timer folkeskoleleverne skal have på et eller andet klassetrin i matematik, så er du nødt til at opsætte et system i administrationen, som sikrer, at du ikke bryder de her regler," siger Jonas Herby. "Man kan jo ikke ud fra ren logik eller moral tænke sig til, hvor mange timer, der skal undervises i. Det er tæt på definitionen af bureaukrati."

Fordobling af lov siden 2006

Går man længere tilbage end 2013, så er udviklingen endnu mere markant. Grafen nedenfor viser, at der pr. 1. januar 2006 var 9.513 ord i folkeskoleloven. Samme dato i 2023 er den fordoblet til 19.798 ord. De tal er 21.303 og 40.033 i henholdsvis 2006 og 2023 for sundhedsloven samt 24.874 og 43.476 for serviceloven. Det svarer til stigninger på mellem 75 og 108 procent.

Ser man på perioden fra 2013 til 2023 - som er den regeringen har fokuseret på - er antallet af ord i lovgivningen steget med 43 procent i serviceloven, 53 procent i sundhedsloven og 51 procent i folkeskoleloven.

Jonas Herby understreger, at der ikke nødvendigvis er én til én sammenhæng mellem lovens længde, og hvor meget der skal administreres. Men det har en betydning.

"Forskningen viser, at der er en relativ tæt sammenhæng. Det vil sige at en lov, der er længere, også har en tendens til at regulere et større område," siger Jonas Herby. "Men når vi ser i de tre konkrete love, så er det relativt sjældent, man fjerner regler. Når loven er blevet længere, er det et udtryk for, at man har indført flere regler."

Selvom antallet af ord er steget med knap 50 procent siden 2013, så har kommunerne formået at holde væksten på administration nede på knap seks procents stigning i perioden, fordi de blandt andet har reduceret i ledelseslaget. Ser man derimod på lønvæksten i kommunerne alene på myndighedsbetjening, er den steget med 35 procent i perioden.