Flemming Møller Mortensen har tidligere været minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, men nu vil han være borgmester i Aalborg.

Flemming Møller Mortensen har tidligere været minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, men nu vil han være borgmester i Aalborg. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Tidligere S-minister vil være borgmester i Aalborg

Der er nu tre kandidater til posten som Aalborgs nye borgmester. Heriblandt tidligere minister Flemming Møller Mortensen.

Udgivet: 03/04/2023

Del artiklen:

Den tidligere socialdemokratiske minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen går efter at blive ny borgmester i Aalborg.

Det skriver han på Facebook.

- Kære Aalborg - kære venner! Med dyb eftertanke melder jeg mig nu som borgmesterkandidat i Aalborg til kommunalvalget november 2025. Glædelig påskeuge, skriver han.

Flemming Møller Mortensen er den tredje kandidat til at melde sig til posten som Aalborgs nye borgmester efter Thomas Kastrup-Larsens melding om, at han forlader byrådet 31. juli.

Udover Flemming Møller Mortensen har to byrådsmedlemmer meldt sig som kandidater.

Det er nuværende byrådsmedlem og formand for den socialdemokratiske gruppe Lasse Frimand Jensen og byrådsmedlem Lisbeth Lauritsen. Det skriver TV2 Nord.

Modsat de to kan Flemming Møller Mortensen ikke med det samme overtage borgmesterposten fra Thomas Kastrup-Larsen, fordi han ikke sidder i byrådet i Aalborg.

Derimod kan han gå efter at blive Socialdemokratiets spidskandidat ved valget i 2025.

I den kommende uge skal den socialdemokratiske partiorganisation ifølge TV2 Nord drøfte situationen.

Inden Thomas Kastrup-Larsen stopper, skal der findes en ny borgmester, som kan overtage posten frem til 1. januar 2026, hvor der har været kommunalvalg.

/ritzau/

Sidst opdateret: 03/04/2023 - 10:23

Emner: Aalborg Kommune, Socialdemokratiet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]