Fra 1. juli skal Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa kommuner have størst mulig frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, så borgerne får en bedre og mere individuel indsats.

Sådan lød det i hvert fald fra den daværende regering i september.

Men siden kom et folketingsvalg i vejen, og tre måneder før forsøget efter planen skal begynde, mangler de udvalgte kommuner stadig på svar på, i hvor høj grad de må jonglere med beskæftigelsesindsatsen de kommende tre år, og om det overhovedet bliver sat i gang som planlagt.

Men ude i kommunerne er der det seneste halve år blevet brugt så mange timer på forberedelserne, at man i Aabenraa Kommune har besluttet at sætte nye tiltag i gang, selv hvis det ikke bliver til noget.

“I kommunen har vi besluttet, at får vi ikke status som frikommune, vil vi alligevel gennemgå området for bureaukrati i forhold til, om der er nogle ting, vi kan gøre anderledes. Så man kan sige, at vi går i gang uanset hvad,” siger Dorrit Knudsen (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa, til NB-Beskæftigelse.

Kommunen har oprettet en idebank, som medarbejderne bidrager til, og her er kommet mange forslag til, hvad der kan ændres på uden at komme på kant med lovgivningen.

"Derfor får vi en eller anden form for frisættelse, medmindre de lukker jobcentrene," fastslår Dorrit Knudsen.

Alligevel lægger hun ikke skjul på, at hun i høj grad savner en udmelding fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

For frikommuneforsøget er ikke blevet mindre aktuelt med SVM-regeringens ambition om at reformere beskæftigelsesindsatsen ved at sætte kommunerne fri af statslige proceskrav. Tværtimod.

"Jeg mener, at samtlige kommuner skal frisættes mest muligt. Men det giver stadig mening, at de fire udvalgte kommuner får en eller anden form for særstatus til at foretage nogle forandringer, som andre kan lade sig inspirere af," mener Dorrit Knudsen.

KL: Flere kommuner bør sættes fri

Hos KL forstår formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, Peter Rahbæk Juel (S), frustrationen. Han har stået i spidsen for et netværk mellem de fire kommuner,

"Man må jo bare konstatere, at de fire kommuner er blevet fanget i et limbo mellem den tidligere regering og den nuværende," siger han til NB-Beskæftigelse.

49 ud af landets 98 kommuner ansøgte KL om at blive del af frikommuneforsøget, og ifølge Peter Rahbæk Juel bør beskæftigelsesministeren derfor benytte anledningen til at sætte flere kommuner fri.

"Jeg tror ikke, at ønsket om frihed er blevet mindre i landets kommuner. Beskæftigelsesministeren var for nylig ude at sige, at man ønsker at inddrage eksperter, når fremtidens beskæftigelsessystem skal udtænkes. I den forbindelse synes vi hos KL, at det vil være rigtig klogt, hvis vi også får den praktiske viden med fra kommunerne."

"Derfor vil det i virkeligheden være oplagt at bruge frikommuneforsøget til at sætte flere kommuner fri, som kan danne et godt grundlag for at reformere beskæftigelsessystemet.

En model kunne være, at man frisatte et antal kommuner indenfor en række centrale temaer, så de kunne afprøve nye løsninger i praksis," mener Peter Rahbæk Juel.