- Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Politikere lukker kassen i for spillested

Udgivet: 28/03/2023

Del artiklen:

Økonomiudvalget i Esbjerg Kommune har netop besluttet ikke at bevilge spillestedet og kulturhuset Tobakken 5,8 mio. kr., som spillestedet har behov for at overleve i 2023.

Konsekvensen kan blive, at Tobakkens bestyrelse må indgive konkursbegæring for spillestedet, men den del ligger uden for den politiske beslutning, skriver kommunen i en meddelelse. Der har gennem længere tid været forlydender om rod i økonomien på spillestedet og kritik af bestyrelse og direktør.

Esbjerg skal også i fremtiden have et stærkt rytmisk spillested, og der er politisk tro på, at det mål nås bedst ved en frisk start, mener byrådet, selvom det vækker stor ærgrelse hos borgmester Jesper Frost Rasmussen (V):

”Vi havde alle håbet, at Tobakken ville klare sig igennem udfordringerne, men nu er vi nået til en skillelinje, hvor vi fra politisk side er enige om, at den bedste løsning ikke er at tilføre Tobakken flere penge. Det gør ondt i os at tage den beslutning, for vi tror på en fremtid for et rytmisk spillested i Esbjerg, men det skal være i en økonomisk bæredygtig model, og det åbner en ny og frisk start for”, siger borgmesteren i meddelelsen.

Sidst opdateret: 28/03/2023 - 10:07

Emner: Esbjerg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]