"Det er træls. Det er aldrig sjovt at rydde op. Slet ikke, når det kommer til at genere en masse mennesker," siger formanden for teknisk udvalg i Fredericia Kommune, Christian Bro (S).

"Det er træls. Det er aldrig sjovt at rydde op. Slet ikke, når det kommer til at genere en masse mennesker," siger formanden for teknisk udvalg i Fredericia Kommune, Christian Bro (S). - Foto: Fredericia Kommune

Ups! Kommune har ulovligt vedligeholdt private veje

Fredericia Kommune har i årevis ulovligt vedligeholdt private fællesveje. Det bliver der nu sat en stopper for. Og det er både upopulært og surt, erkender udvalgsformand.

Udgivet: 21/03/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

985 grundejere i Fredericia Kommune har fået et uønsket brev fra kommunen. Heri får grundejerne besked om, at de fremover selv skal betale for, at asfalt, vejbrønde og andre ting er i orden på deres private fællesvej. De har ellers været vant til, at det var noget kommunen sørgede og betalte for.

Det beretter Fredericia Dagblad. Kommunen har i årevis taget sig af vedligeholdelsen af 44 ud af 223 private fællesveje . Hvilket ifølge Fredericia Kommunes egne jurister ikke har været lovligt.

Formanden for teknisk udvalg, Christian Bro (S), oplyser, at man nu skal have stoppet den ulovlige praksis og opsagt indgåede aftaler. Og det er ikke noget, han glæder sig til.

"Det er træls. Det er aldrig sjovt at rydde op. Slet ikke, når det kommer til at genere en masse mennesker, fordi de vil opleve, at der nu bliver taget noget fra dem. Men jeg håber, at de pågældende husker, at det, de nu mister, er en service, de faktisk aldrig skulle have haft," siger Christian Bro til Fredericia Dagblad.

Ifølge avisen har kommunen ikke overblik over, hvor mange penge den gennem årene har brugt på sin ulovlige service på de 44 veje. Men alene i løbet af de seneste fire år er der syv gange lagt ny asfalt på private veje - hvor kommunen har betalt regningen, selvom den burde være endt hos grundejerne.

Ditte H. Nielsen, der er chef i kommunens Vej & Park-afdeling, oplyser til Fredericia Dagblad, at hun ikke ved, hvor mange arbejdstimer kommunen kommer til at bruge på at få ryddet op i gamle aftaler.

Sidst opdateret: 21/03/2023 - 08:44

Emner: Fredericia Kommune, Veje

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]