- Foto: CO-PI

Samarbejde skal forbedre livet for ældre med inkontinens

Udgivet: 21/03/2023

Del artiklen:

Et nyt samarbejde mellem kommunerne Aarhus og Aalborg, Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) og Danish Life Science Cluster vil forbedre livskvaliteten for borgere med inkontinens og arbejdsmiljøet for plejepersonalet.

Det skriver CO-PI i en pressemeddelelse.

Op mod 500.000 danskere lider af inkontinens. Problemet er størst blandt ældre i plejebolig, hvor hver anden beboer lider af inkontinens.

Derfor går en række offentlige aktører nu sammen om at finde nye løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for de berørte borgere, forbedre arbejdsmiljøet for plejepersonalet og frigive værdifuld tid på omsorgs- og plejeområdet.

Maja Torp (V), fungerende rådmand for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune, mener, at løsningen måske er en ny type bleer, nye arbejdsformer eller noget helt tredje, men hun håber på, at de i samarbejdet kan finde svarene.

"Vi arbejder altid for at fremme borgernes livskvalitet og sikre værdighed i ældreplejen. Tiden er ofte knap, og der er mangel på faglærte medarbejdere. Derfor har vi brug for smartere og mere bæredygtige løsninger, der både kan øge borgernes værdighed og aflaste vores medarbejdere i en travl hverdag. Det mangler vi på inkontinensområdet," siger Maja Torp.

nannakk

Sidst opdateret: 21/03/2023 - 11:30

Emner: Ældrepleje, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]