Mens den almindelige psykiatri er presset af overbelægning, står en stor del af de 150 særlige pladser til personer med psykiske lidelser, der er til fare for andre, tomme.

Det skriver DR, der gennem aktindsigter kan se, at der siden 2018 er brugt over 300 millioner kroner på, at de særlige pladser står tomme.

Pladserne stammer fra 2018. Efter en periode med flere drab på botilbud for personer med psykiske lidelser oprettede Folketinget de 150 særlige pladser.

Men da pladserne blev evalueret i 2021, stod det klart for Martin Sandberg Buch, der er projektchef i Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at mindst halvdelen af pladser stod tomme.

Han beskriver det overfor DR som "et meget stort spild af ressourcer."

- Jeg har aldrig set noget lignende. Og det er spildte ressourcer, som kunne være stoppet noget før, siger han til DR.

Ifølge projektchefen er årsagen todelt. Dels er der nogle kriterier for pladserne, som gør, at de ikke vil blive overrendt.

Målgruppen for pladserne skal have en svær psykisk sygdom og potentiel farlig adfærd. Men de skal samtidig give samtykke til at lade sig indlægge.

- Problemet er, at de to sæt kriterier har en tendens til at udelukke hinanden, siger Martin Sandberg Buch til DR.

Når en borger flytter ind på en særlig plads, betaler kommunen for hele pladsen. Især for mindre kommuner er det billigere at betale deres andel til en tom plads frem for at lade en borger flytte fra det kommunale bosted til en af de særlige pladser.

- For en lille kommune kan det koste ti gange så meget at sende borgere afsted frem for at betale for deres andel af de tomme pladser, siger Martin Sandberg Buch.

De tomme pladser møder kritik fra kommuner og regioner. For ifølge blandet andet Ulrik Wilbek (V), formand for KL’s socialudvalg, er det spild af penge, at pladserne står tomme i en tid, hvor den almindelige psykiatri er presset af overbelægning og et stigende antal patienter.

- Det har været uforståeligt og meget ærgerligt, at vi har spildt så mange penge på tomme sengepladser i stedet for at bruge pladserne til noget, der virkeligt kunne give noget til psykiatrien, der mangler pladser.

Det er forbundet med en stor økonomisk byrde for kommunerne at flytte borgerne over på en sådan plads.

Fordi kommunerne skal betale hele regningen, er det ofte billigere for kommunen at lade en borger blive på sit bosted fremfor en af de særlige pladser.

Kommunerne vil ifølge DR gerne have, at pladserne overgår til regionerne. Og regionerne vil gerne have pladserne brugt i den almene psykiatri, der skriger på flere pladser.

Mia Kristina Hansen, der var kollega til en sosu-assistent, som i 2016 blev dræbt på bostedet Lindegården, taler dog for at beholde pladserne.

- Pladserne blev netop oprettet, fordi der var en gruppe mennesker, der ikke var syge nok til en psykiatrisk afdeling eller raske nok til et botilbud.

- De har stadig brug for et tilbud midt imellem, siger hun til DR.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil nu drøfte med kommunerne og regionerne, om der skal ændres på pladserne:

- Jeg vil i dialog med regioner og kommuner, så der ikke spildes penge på, at pladserne står ubenyttede hen, samtidig med at vi sikrer, at der fortsat er gode tilbud i psykiatrien til gruppen af mennesker med psykiske lidelser, som de særlige sengepladser er tiltænkt.

jornns - /ritzau/