De syv kommuner med frikommunestatus ser ud til at kunne levere overbevisende resultater på, at statslig frihed til dem lønner sig. Det fremgår af en ny midtvejs-evaluering, som beskrevet i NB-Kommune. Men der er dog en række områder, hvor staten, Kommunernes Landsforening og de involverede kommuner skal være opmærksomme i de fortsatte frikommuneforsøg.

Projektchef og professor Ulf Hjelmar fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE slår fast, at selve det at sætte frikommuneforsøgene i gang har haft stor værdi. Han nævner ældreområdet som et eksempel på, at selvom det faktisk ikke har være nødvendigt med store lempelser af lovgivning for at gennemføre frikommuneforsøg på ældreområdet, så har forsøgene effekt:

"Vi kan se, at alle involverede (f.eks. byråd, forvaltninger og institutionsledere, red.) i de frisatte kommuner er kommet op i et helt anderledes gear, når det gælder afbureaukratisering. Kommuner uden for forsøgene - eksempelvis Aalborg og København - har også lavet forsøg på ældreområdet, men slet ikke i samme omfang som frikommunerne her," siger Ulf Hjelmar til NB-Kommune.

Her skal kommuner være opmærksomme

Selv om der er mange tegn i måner og sol på, at frikommuneforsøgene kommer til at give gode resultater, så kan forskerne bag midtvejs-evalueringen også se nogle områder, hvor blandt andre staten, KL (Kommunernes Landsforening, red.) og kommunerne skal være opmærksomme. VIVE skriver:

"I arbejdet med evalueringen af velfærdsaftaler på de tre velfærdsområder og i de syv kommuner har VIVE iagttaget nogle kritiske eller dilemmafyldte forhold, som gør sig generelt gældende.

Følgende punkter er værd at være opmærksom på i det kommende arbejde.

- Hvor skal grænserne for frisættelsen sættes? Arbejdet med velfærdsaftalerne viser, at dette arbejde udgør en form for balancegang mellem på den ene side et behov for større fagligt råderum og mere nærvær til borgeren og på den anden side et behov for central rammesætning og mulighed for at følge op på fastsatte mål.

- Skaber frisættelsen større ulighed for borgeren? Ansvarsuddelegering til dagtilbud, skoler og ældreenheder og det større lokale faglige råderum kan skabe større forskelle i kvaliteten af de tilbud, som borgeren møder.

- Hvordan sikres en stærk politisk og ledelsesmæssig opbakning? Det stærke nationale politiske fokus på de syv udvalgte kommuner har skabt en særlig motivation i kommunerne. Denne særlige motivation har haft en væsentlig rolle for opbakningen til forsøgene i de enkelte kommuner. Ved en udbredelse af velfærdsaftaler (frisættelse) til øvrige kommuner kan det overvejes, hvordan en stærk opbakning til arbejdet med velfærdsaftaler (frisættelse) fortsat kan sikres."

Kan bruges af politikerne

Ulf Hjelmar fra VIVE vurderer, at den nye midtvejsevaluering godt kan bruges af politikerne, selvom der ikke er noget håndfast i evalueringen om resultaterne af at give kommunerne øget frihed.

"Det her er den første opsamling af erfaringer om den mest omfattende form for frisættelse af kommunerne i årtier. Og de foreløbige erfaringer peger fremad. Og så er det jo også værd at bemærke, at SVM-regeringen i sit grundlag lægger vægt på mange af de samme elementer vedrørende frisættelse, som man finder i de igangværende forsøg," siger Ulf Hjelmar.

SVM-regeringen har bebudet, at det første store velfærdsområde, hvor man gerne vil øge kommunernes frihed - ud over de igangværende forsøg - er på ældreområdet. Blandt andet via en ny ældrelov. Ældreminister Mette Kierkgaard (M) gør da også i en pressemeddelelse opmærksom på, at i den nye evaluering giver både ledere og medarbejdere udtryk for, at reducerede dokumentationskrav frigør tid til borgerne.

"Jeg er rigtig glad for, at velfærdsaftalekommunerne har taget opgaven til sig. Det giver os gode erfaringer, som vi kan bruge i det videre arbejde med at frisætte den offentlige sektor, så vi får et velfærdssamfund med langt mere lokal frihed, ansvar og engagement, og hvor borgeren sættes over systemet," udtaler Mette Kierkgaard.