Borgmester Jesper Würtzen kommer meget rundt og møder erhvervslivet i kommunen. Men i et konkret tilfælde gik det over stregen, slår Ankestyrelsen fast.

Borgmester Jesper Würtzen kommer meget rundt og møder erhvervslivet i kommunen. Men i et konkret tilfælde gik det over stregen, slår Ankestyrelsen fast. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Borgmester kritiseres for at lave reklamevideo for restaurant

Borgmester Jesper Würtzen i Ballerup Kommune har fået kritik af Ankestyrelsen for at deltage i en video fra en restaurantåbning i Ballerup, hvor han deltog i en video med rosende omtale af stedet.

Udgivet: 09/03/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det var egentlig bare ligesom alle andre arrangementer, som borgmesteren bliver inviteret til af det lokale erhvervsliv.

Men for borgmester Jesper Würtzen (S) i Ballerup Kommune fik det et lidt kedeligt efterspil, efter han i april sidste år deltog ved åbningen af en ny restaurant i kommunen. Han blev af restauratøren spurgt, om han ville sige nogle pæne ord om udvalg og priser på en video til Facebook.

Det gjorde han så, men det må han ikke.

Det slår Ankestyrelsen fast efter at en borger pointerede, at det var konkurrenceforvridende, skiver Sn.dk. Styrelsen konkluderer i afgørelsen blandt andet:

’Ankestyrelsen vurderer, at borgmesterens medvirken i videoen – uanset om anledningen til besøget i restauranten kan betegnes som et virksomhedsbesøg – konkret fremstår som en anprisning af restauranten frem for andre virksomheder. Det er derfor Ankestyrelsens opfattelse, at Ballerup Kommune har ydet indirekte støtte til restauranten i strid med kommunalfuldmagtsreglerne’.

“Det er da ærgerligt, men det er helt ok. Reglerne skal overholdes og så må jeg tage det til efterretning,” siger Jesper Würtzen til Sn.dk og forklarer videre:

"Jeg var nok ikke opmærksom nok på, hvordan jeg fik formuleret mig. Jeg ville bare være venlig, men efterfølgende kan jeg da godt se, at jeg måske fik sagt lidt for meget. Det var meget spontant og derfor vil jeg fremover være mere varsom med og opmærksom på, hvad jeg udtaler."

"Det kan også godt være, at jeg skulle have krævet at se videoen, inden den blev offentliggjort. Jeg møder folk med tillid, men her skulle jeg måske lige have checket inden,” siger Jesper Würtzen til Sn.dk.

Det er ikke første gang, at en borgmester eller kommune får bragt lidt for meget reklame i en video på Facebook eller på andre sociale medier. Se et par andre eksempler herunder.

Læs også:
Ballade med julehilsen i Vejen
Læs også:
Kommune bryder reglerne: Reklamerer for privat virksomhed i reklamefilm

Sidst opdateret: 09/03/2023 - 10:52

Emner: Ballerup Kommune, Ankestyrelsen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]