Flere forældre klagede over specialundervisningen i folkeskolen i 2022, viser Ankestyrelsens årsrapport over Klagenævnet for Specialundervisning.

I alt modtog nævnet 358 klager i 2022. Ud af dem er 304 blevet realitetsbehandlet, og nævnet var enig med kommunerne i næsten 52 procent af sagerne. Det skriver NB-Social.

Størstedelen af klagerne handlede om specialundervisningen i folkeskolen, hvor der var en stigning af antallet af klager sammenlignet med 2021. Her modtog nævnet 274 klager, mens det i 2022 var 284 klager.

Det forældrene klager mest over er, når deres barn får afslag på specialskolen, en specialklasse eller når de modtager et afslap på mindst ni timers støtte.

Til gengæld er der sket et fald i klager over den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), som er faldet med 15 procent. Klagerne på voksenområdet er på niveau med 2021.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er også steget. Fra 5,4 måneder i 2021 til 5,7 måneder i 2022.

Stigning i ændringsprocenten på folkeskoleområdet

Ser man på ændringsprocenten på folkeskoleområdet, stigninger den med seks procentpoint. I 2021 er den på 30 procent, mens den i 2022 er på 36 procent.

44 procent klager over et afslag på specialskole, mens henholdsvis 27 og 25 procent klager over afslag på specialklasse og mindst ni timers støtte.

Nævnet var enige med kommunerne i 46 procent af sagerne i 2022, hvilket var et fald sammenlignet med 2021, hvor det var 53 procent af sagerne. 19 procent af sagerne er blevet hjemvist.

Kommunerne fejlvurderer målgruppen for STU

Der er et stor fald i ændringsprocenten på STU med 27 procentpoint, når det kommer til klager over målgruppevurderinger. Det betyder, at der er unge, som af kommunerne ikke bliver vurderet som værende en del af målgruppen, men som er det.

Ændringsprocenten falder dog fra et relativt højt udgangspunkt. Hvor den var på 89 procent i 2021, er den på 62 procent i 2022. Bemærk dog antallet af klager er væsentligt lavere her end ved folkeskoleområdet.

Ved STU bliver der primært klaget over to ting. At kommunen ikke vurderer, at den unge er en del af målgruppen. Det andet er, at den unge ønsker at gennemføre sin STU et andet sted, end kommunen har tilbudt.

Kommunerne må ikke visitere til specialtilbud i ungdomsskolen

I 2022 var der en tendens til, at kommunerne visiterede elever i udskolingen til et undervisningstilbud i ungdomsskolen. Men ungdomsskolen kan ikke udgøre et specialundervisningstilbud ud fra folkeskolelovens regler om specialundervisning.

Ungdomsskolen er et alternativ til folkeskolen og elever og forældre skal aktivt tilvælge ungdomsskolen. Kommunen skal altså have samtykke for at henvise en elev til et undervisningstilbud i ungdomsskolen, hvis det efter kommunens vurdering imødekommer den unges behov for støtte.

Samtidigt skal kommunen oplyse forældre og elev fuldt om retten til specialundervisningstilbud efter folkeskoleloven, herunder hvilke rettigheder og rammer de fravælger ved at vælge ungdomsskolen.