Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune, har været udsat for, hvad der ligner et attentat.

Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune, har været udsat for, hvad der ligner et attentat. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

Bekræftet: Brandbar væske kastet mod borgmesters vinduer

Politiet bekræfter nu, at der er blevet kastet en flaske med en brandbar væske mod Greve-borgmester Pernille Beckmanns privatbolig. Politiet fortsætter sin efterforskning.

Udgivet: 14/12/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Der var brandbar væske i den flaske, der blev fundet på Greve-borgmester, Pernille Beckmanns (V), privatadresse i slutningen af november.

Det oplyser vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

"Jeg kan konstatere, at der er fundet brandbar væske i den flaske, der blev fundet på borgmesterens adresse," siger Lars Krogsgaard til TV 2 Lorry.

Pernille Beckmann fandt i slutningen af november en flaske i sin have, hvori der var væske og et lettere svedent papir.

I første omgang troede Pernille Beckmann, at hun tidligere på aftenen havde hørt et kanonslag affyret sæt på sit hjem, men efter fundet af flasken, vurderer hun, at den har været kastet mod et vindue og derfor har lydt som fyrværkeri, skriver TV 2 Lorry.

Ifølge TV 2 Lorry ønsker Pernille Beckmann ikke at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt.

Læs også:
Politi undersøger hændelse ved Greve-borgmesters hjem

Sidst opdateret: 14/12/2022 - 10:58

Emner: Greve Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]