På tværs af kommunerne er der markant forskel på, hvor mange penge man skal afsætte til det specialiserede socialområde, når man skal lægge det samlede servicebudget.

I Dragør Kommune er det kun 11,6 procent af de samlede serviceudgifter der går til det specialiserede socialområde, mens det i Lolland, Hjørring og Faxe udgør henholdsvis 26,3, 24,8 og 24,0 procent af de samlede serviceudgifter, skriver NB-Økonomi.

Det er især i de syd- og vestsjællandske kommuner samt en håndfuld nordjyske kommuner, hvor udgifterne til det specialiserede socialområde udgør en stor andel af serviceudgifterne.

Omvendt udgør udgifterne en lav andel af de samlede udgifter i Midt- og Østjylland samt en række hovedstadskommuner.

Spredningen på udgifterne viser en markant forskel i, hvordan kommunerne kan prioritere de øvrige midler og kan derfor også forklare en del af forskellen i den service, som kommunerne kan tilbyde borgerne på blandt andet daginstitutionsområdet, ældreområdet og folkeskoleområdet.

Omvendt kan tallene også være udtryk for, hvor højt kommunerne prioriterer at yde en god service til nogle af deres mest udsatte borgere med fysiske og sociale udfordringer.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Renser man tallene for de generelle serviceudgifter, og alene ser på udgifterne til det specialiserede socialområde opgjort i kroner pr. indbygger, så er det især på den københavnske vestegn, at Danmarkskortet ændrer sig.

Her viser det sig, at flere kommuner vest for København har nogle af landets højeste udgifter til det specialiserede socialområde. Det gælder eksempelvis Albertlund Kommune, der i alt har udgifter til området for 12.747 kroner pr. indbygger, hvilket er markant over landsgennemsnittet.

Men fordi kommunen også har nogle af landets højeste serviceudgifter i alt, så ligger den næsten gennemsnitligt på udgifterne som andel af de samlede serviceudgifter.

Omvendt er situationen i eksempelvis Hjørring Kommune, som faktisk har lavere udgifter til det specialiserede socialområde end Albertslund Kommune. Men fordi Hjørring Kommune kun har samlede serviceudgifter på 48.763 kroner pr. indbygger sammenlignet med Albertslund Kommunes 61.375 kroner pr. indbygger, så udgør beløbet en væsentligt større andel af serviceudgifterne i Hjørring end i Albertslund.

Se i kortet herunder, hvor mange penge kommuner bruger på det specialiserede socialområde i kroner pr. indbygger.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi hentet de samlede serviceudgifter i 2018 og 2021 fra Danmarks Statistiks Statistikbank, RGEK31, REGK11 og REGKC med udgangspunt i KLs manual for opgørelse af serviceudgifter. Her er alle tal trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

Herefter har vi trukket kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde på hovedkonti 5.28 og 5.38, som vedrører henholdsvis børneområdet og voksenområdet. I lighed med serviceudgifterne har vi trukket tallene som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

I begge tilfælde har vi også trukket tal for hele landet.

Herefter har vi PL-reguleret udgifterne fra 2018 til 2021-priser med udgangspunkt i KL's PL-skøn for serviceudgifter eksklusiv overførsler.

For både 2018 og 2021 har vi hentet tal fra Danmarks Statistiks FOLK1A over folketallet den 1. januar. Herefter har vi udregnet både serviceudgifterne og udgifterne til det specialiserede socialområde i kroner pr. indbygger for begge år for både hver kommune og hele landet.

For hver kommune har vi udregnet, hvor stor en andel udgifterne til det specialiserede socialområde udgør af de samlede serviceudgifter i kommunen.

Til sidst har vi udregnet udviklingen i udgifterne fra 2018 til 2021 i både kroner, kroner pr. indbygger samt i procent og procentpoint.