Væksten i udgifterne på det specialiserede socialområde har fyldt meget i de seneste 15 års økonomiaftaler. Løfter om undersøgelser, analyser og lovændringer bliver ofte gentaget, men problemet er der stadig og rammer nogle kommuner meget hårdt.

Baggrunden er, at regeringen siden de første økonomiaftaler efter strukturreformen i større eller mindre omfang har anerkendt, at kommunerne har svært ved at styre økonomien på handicapområdet. Det viser en gennemgang af samtlige økonomiaftaler fra 2008 og frem.

Der er talrige eksempler på, at skiftende regeringer bliver enig med Kommunernes Landsforening (KL) om, at nu skal det styr på udgifterne på det specialiserede socialområde.

Det på trods af, at udgifterne her de seneste år bare fortsætter med at stige, skriver NB-Social.

Et eksempel på, hvor længe politikerne på Christiansborg har anerkendt problematikken, findes i økonomiaftalen for 2010:

I de senere år har der været en kraftig udgiftsvækst på det specialiserede socialområde på gennemsnitligt 1 mia. kr. årligt. Udgifterne udgør nu mere end 40 mia. kr. Regeringen og KL er enige om, at dette ikke kan fortsætte, og at der skal ske en opbremsning i udgiftsudviklingen på området.

Den dag i dag bruger kommunerne mere end 50 milliarder på det specialiserede socialområde, mens over 75 kommuner sprængte budgetterne på området i 2021.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Forskellige løsninger

Gennem årene har skiftende regeringer haft forskellige forslag og løsninger på problemet.

Nogle år har man valgt at give kommunerne flere penge til området, hvilket politikerne blandt andet gjorde ved økonomiaftalen for 2008, hvor kommunerne fik 850 millioner kroner.

Det gjorde den nu forhenværende socialdemokratiske regering også ved nogle af dens første økonomiaftaler. Dog ikke lige så mange penge, som KL ønskede.

Andre gange lavede politikerne på Christiansborg lovændringer, der skulle hjælpe med kommunernes styring af området, fik udarbejdet analyser eller nedsat udvalg, der skulle forsøge at finde en løsning på problemet.

Det seneste eksempel på et sådanne udvalg er ekspertudvalget, der skal sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Det blev besluttet som led i økonomiaftalen for 2022.

KL: Folketinget kan sjældent levere på løfterne

Hos KL kan foreningen godt genkende billedet af de mange økonomiaftaler, der vil gøre noget ved socialområdet. Dog er formand Martin Damm kritisk overfor, hvad regeringen og Folketinget efterfølgende har kunne levere.

"Det er korrekt, at vi i mange år har aftalt at lave analyser og lovændringer, som skulle begrænse væksten på det specialiserede socialområde. Men Folketinget har stort set aldrig kunne levere på løfterne fra regeringen i økonomiaftalerne," siger KL formand Martin Damm til NB-Social.

Ifølge Damm handler det blandt andet om, at socialordførerne slet ikke har haft noget med forhandlingerne og den økonomiske ramme at gøre:

"Jeg tror aldrig, at socialordførerne har været i nærheden af Finansministeriet, og de er jo heller ikke med til forhandlingerne om økonomiaftalerne. Socialordførerne vil meget forståeligt give borgerne det bedste, og når regeringen så kommer med forslagene fra økonomiaftalen, så kan den ganske enkelt ikke levere på det, vi har aftalt," siger han og fortsætter:

"Så hvis Folketinget sidder og tildeler nye rettigheder samtidig med at Ankestyrelsen jævnligt kommer med afgørelser der giver nye rettigheder, så øger det presset på kommunerne."

Ifølge Damm anstrenger alle kommunerne sig for at spare på området, da ingen kommunalpolitikere synes, det er sjovt at skulle finde pengene på daginstitutioner, folkeskolen eller ældreplejen.

Forsker: Man bør inddele perioden i tre

Professor Kurt Houlberg fra VIVE mener, at det specialiserede socialområde er svært at styre, hvilket det også var for amterne. Alligevel peger han på, at det periodisk er lykkedes for kommunerne at styre udgifterne på området.

"Der var nogle år efter finanskrisen tilbage i slutningen af nullerne med sanktionsregime og budgetlov, hvor kommunerne bremsede hårdt økonomisk op og reducerede deres udgifter ganske betragteligt derfra," siger Kurt Houlberg til NB-Social.

Derfor ser vi en mellem periode frem til 2018, hvor det specialiserede socialområde fylder væsentligt mindre i økonomiaftalerne.

Kurt Houlberg inddeler perioden i tre.

Den første periode var kendetegnet af voldsomme stigninger, blandt andet fordi der var nogle harmoniserings- og koordineringsøvelser på tværs af de sammenlagte kommuner.

"Der har været en opadgående tendens som følge af, at nogle at de små kommuner før Strukturreformen formodentligt havde mindre fagligt fokus på området," siger Houlberg og fortsætter:

"Det er udtryk for, at der kommer et stigende udgiftsniveau, men også et stigende serviceniveau."

Den faglige standard i de store kommuner var derfor med til at løfte de små kommuners faglige niveau, peger Houlberg på, hvilket KL også fik penge fra regeringen til.

Stigende i pris og psykiatriske diagnoser

Derefter var der mellem-perioden fra 2011 til 2017, hvor kommunerne havde bedre styring på socialområdets økonomi. Det ændrede sig dog omkring år 2018, hvor udgifterne begynder at stige voldsomt igen.

Her er der en række forskellige forklaringer på, hvorfor den stigning finder sted. Houlberg understreger, at der er tale om et komplekst sammenspil af mange forklaringer, som ingen har fuldt overblik over eller kender samspillet mellem. Han peger på to forklaringselementer.

"Et element er, at man i den her periode ser en markant stigning i antallet af borgere, der bliver diagnosticeret med psykiatriske diagnoser og oplever psykiske problemer, udviklingsforstyrrelser og mistrivsel i bredere forstand."

Han fortsætter:

"Et andet element er, at der bliver flere borgere med komplekse behov, og priserne på botilbud - ikke mindst de specialiserede botilbud - har været stigende i en årrække."

Ifølge Houlberg kan de stigende botilbudspriser både hænge sammen med en generel prisstigning såvel som en kvalitetsstigning.

Ansvaret ligger både hos kommunerne og på Christiansborg

Selvom det undervejs er lykkedes at finde løsninger, har politikerne endnu ikke fundet varige løsningerne, nu hvor problemet med økonomien på socialområdet er vendt tilbage.

Ifølge Houlberg peger pilen mange forskellige steder hen.

"Det her handler både om, hvad der foregår i kommunerne - eksempelvis om der pludselig dukker en eller flere dyre enkeltsager op. Men det betyder også noget for kommunernes styring, at det i praksis er den enkelte sagsbehandler, der sidder og visiterer. Det har betydning både i forhold til faglige og økonomiske styring."

Men når der er underliggende retninger og tendenser, som flere psykiatriske diagnoser og prisstigninger på botilbud, spiller udefrakommende faktorer også en stor rolle.

"Som udgangspunkt er det noget, der ligger udenfor kommunernes kontrol og er en bredere samfundsmæssig problemstilling, som politikerne på Christiansborg også er nødt til at forholde sig til."

Samtidigt handler det også om, hvad politikerne på Christiansborg generelt prioriterer i en tid med høje forsvarsudgifter, coronahjælpepakker, rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet og andre omkostningsfulde problematikker.