Selvom en landets kommuner under ét oplever et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde, så har næsten halvdelen af landets kommuner haft et fald i udgifterne fra 2018 til 2021 målt som andel af de samlede serviceudgifter i kommunen.

Det viser en opgørelse af kommunernes regnskaber fra 2018 til 2021 foretaget af NB-Økonomi.

Dermed kan kommunerne ikke alene skyde skylden på det specialiserede socialområde som forklaring på, hvorfor det er svært at overholde budgetterne til trods for flere år med relativt gavmilde økonomiaftaler.

I alt er det i 39 af landets kommuner, hvor det specialiserede socialområde i 2021 udgjorde en lavere andel af de samlede serviceudgifter end de gjorde i 2018.

På landsplan er det specialiserede socialområdes andel af de samlede serviceudgifter steget marginalt fra 19,4 procent i 2018 til 19,8 procent i 2021.

Men som du kan se i kortet herunder, så dækker den udvikling over en markant forskel på tværs af kommunerne.

Det betyder også, at nogle kommuner har oplevet et stærkt stigende udgiftspres fra det specialiserede socialområde over de seneste år. Det gælder ikke mindst Nordfyns og Vordingborg kommuner, hvor udgifterne til området som andel af de samlede serviceudgifter er steget med 3,4 procentpoint på bare tre år fra 2018 til 2021.

Men andre kommuner har altså oplevet et markant fald i udgifterne som andel af kommunens samlede udgifter. Det gælder eksempelvis Hillerød og Albertslund kommuner, hvor udgiften som andel af serviceudgifterne er faldet med 1,5 procentpoint. Og den tendens gælder altså for yderligere 37 kommuner.

Faktisk er det 20 kommuner, som direkte har lavere udgifter til det specialiserede socialområde i 2021 end i 2018, når man korrigerer for prisstigninger.

Tallene ændrer ikke på det samlede billede af, at kommunerne under et er hårdt presser at stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Men analysen viser, at nogle kommuner er ramt langt hårdere end gennemsnittet, mens andre helt er gået fri.

Se i kortet herunder, hvordan udgifterne til det specialiserede socialområde som andel af de samlede serviceudgifter har udviklet sig i in kommune.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi hentet de samlede serviceudgifter i 2018 og 2021 fra Danmarks Statistiks Statistikbank, RGEK31, REGK11 og REGKC med udgangspunt i KLs manual for opgørelse af serviceudgifter. Her er alle tal trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

Herefter har vi trukket kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde på hovedkonti 5.28 og 5.38, som vedrører henholdsvis børneområdet og voksenområdet. I lighed med serviceudgifterne har vi trukket tallene som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.

I begge tilfælde har vi også trukket tal for hele landet.

Herefter har vi PL-reguleret udgifterne fra 2018 til 2021-priser med udgangspunkt i KL's PL-skøn for serviceudgifter eksklusiv overførsler.

For både 2018 og 2021 har vi hentet tal fra Danmarks Statistiks FOLK1A over folketallet den 1. januar. Herefter har vi udregnet både serviceudgifterne og udgifterne til det specialiserede socialområde i kroner pr. indbygger for begge år for både hver kommune og hele landet.

For hver kommune har vi udregnet, hvor stor en andel udgifterne til det specialiserede socialområde udgør af de samlede serviceudgifter i kommunen.

Til sidst har vi udregnet udviklingen i udgifterne fra 2018 til 2021 i både kroner, kroner pr. indbygger samt i procent og procentpoint.