I dag er der ikke regler for i hvor god tid, forældre i Københavns Kommune skal have besked om, at deres barn har fået plads i daginstitutionen. Det skal en ny model lave om på, så forældrene får besked om en tilbudt plads typisk fire måneder før deres barn skal starte.

I dag er der ikke regler for i hvor god tid, forældre i Københavns Kommune skal have besked om, at deres barn har fået plads i daginstitutionen. Det skal en ny model lave om på, så forældrene får besked om en tilbudt plads typisk fire måneder før deres barn skal starte. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommune vil varsle forældre i god tid om plads til deres barn

I Københavns Kommune skal en ny model tilbyde forældre en plads i en institution allerede fire måneder før, at deres barn skal starte.

Udgivet: 22/11/2022

Nanna Koors-Kristiansen

journalist

Del artiklen:

Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune vil nu lave om på, at forældre får besked om institution kort tid før, deres barn skal starte.

Det skriver kommunen.

Politikerne har indført en ny anvisningsmodel, hvor forældrene i Københavns Kommune får besked om en tilbudt plads typisk fire måneder før, at deres barn skal starte. Det sker efter, at man har fundet ud af, at den gamle model betød, at forældrene fik alt for sent besked om, hvor og hvornår de havde fået en plads. Desuden har institutionsledere ofte brugt al for meget tid på forældre, som har ringet og spurgt til plads i den lokale institution.

"Når forældrene har ro i maven, er der også mere ro blandt børnene. Der er ingen grund til, at forældre skal opleve uvished og frustration, fordi de går og venter i månedsvis på at få vished for, hvor deres barn skal passes," fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K).

Kommunen har efter møder med klyngeledere og det pladsansvarlige personale i institutionerne lagt en plan for, hvor mange pladser dagtilbuddene ønsker at få besat de kommende seks til ni måneder måneder.

Kommunen kan give forældrene besked om en institutionsplads i bedre tid, efter at der er blevet fastlagt aktuelt aftalte normeringer for hver institution i et længere tidsperspektiv, hvor pladsanvisningen har mulighed for at disponere frit over pladserne.

Fakta:

  • Hvert år starter godt 9.200 nye børn i kommunale og selvejende dagtilbud i Københavns Kommune.
  • Der går over 32.000 børn i kommunens institutioner
  • I maj og april åbnes der typisk op for flest pladser i daginstitutionen (vuggestue, børnehave og KKFO). Det skyldes, at børn i vuggestuer og børnehaver rykker op i henholdsvis børnehave og skole og skaber mere plads til nye børn.
  • Pladsanvisningen modtager hver dag cirka 300-400 henvendelser, hvoraf cirka 200 af dem er telefonisk.
  • I dag er der ikke regler for i hvor god tid, forældrene skal have besked om, at deres barn har fået plads i daginstitutionen. Hvis man har en garantiplads, skal forældrene dog have en plads inden for to måneder.

Sidst opdateret: 21/11/2022 - 20:17

Emner: Daginstitution, Københavns Kommune, Dagtilbud

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]