Skal vi som kommune give grønt lys til et stort antal vindmølleparker eller solcelleparker for at få speedet den grønne omstilling op?

Vindmølleparker. De skal have forrang.

Sådan kan man sammenfatte budskabet fra to fremtrædende politikere i Esbjerg Kommune. Her har man fortiden en høring ude, hvor man beder borgere og interessenter om at give til kende, hvad man ønsker i forhold til udbygning af vedvarende energi i den store sydjyske kommune.

Ifølge JydskeVestkysten er det sådan, at der alene i Esbjerg Kommune skal findes plads til, hvad der svarer til 43 store vindmøller eller op imod 1.600 hektar (svarer til 2.241 fodboldbaner) med solceller på, for at kommunen kan blive CO2-neutral i 2030. Behovet er anslået ud fra kommunens nuværende forbrug og standardværdier for solceller og vindmøllers produktion.

De store arealer, som solcelleparker optager, udgør selv i pladsrige Esbjerg Kommune en udfordring.

"Der er desværre landet over eksempler på, at man har fået dem placeret uheldige steder, hvor de omkranser en landsby eller ødelægger et landskab fuldstændigt," siger Jesper Frost Rasmussen (V) til JydskeVestkysten og fortsætter:

"Måske kan man finde egnede områder langs motorveje eller på steder, som er skærmede fra indblik. Men jeg har umiddelbart svært ved at få øje på de store arealer her i kommunen og for mig er størstedelen af løsningen lokalt således vindmøller, der er væsentligt mere effektive per kvadratmeter landskab end solcelleparker."

Hans Erik Møller (S), der er medlem af Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg, er på linje med borgmesteren.

"Jeg ser hellere vindmøller end solcelleparker - jeg vil fortsat gerne kunne synge med på 'Der er et yndigt land' og se mig selv i spejlet," siger Hans Erik Møller til JydskeVestkysten.