Aalborg Kommune vil i samarbejde med revisionen nu gennemgå samtlige bilag over 50.000 kr. siden 2015.

Aalborg Kommune vil i samarbejde med revisionen nu gennemgå samtlige bilag over 50.000 kr. siden 2015. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Borgmester efter bilagsrod: Nu skal alt undersøges

Aalborg Kommunes økonomiudvalg har sat en undersøgelse i gang, der skal gennemgå alle eventudgifter på over 50.000 kroner siden 2015. Det sker på baggrund af flere sager, hvor kommunen har betalt for fagforbunds reception.

Udgivet: 25/10/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Nu skal der ryddes op og skabes klarhed.

Aalborg Kommunes økonomiudvalg med borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i spidsen vil nu til bunds i en sag, der har spøgt gennem den seneste tid. Det skriver Nordjyske.

Sagen handler om, at borgmesterens forvaltning i skikkelse af evenafdelingen, som i både 2016 og 2019 betalte udgifterne for velkomstreceptioner i forbindelse med 3F-kongresser i Aalborg Kongres & Kulturcenter. Det drejer sig om udgifter på i alt 447.249 kroner, som er trukket fra forskellige konti.

Læs også:
Aalborg: Utilfredshed over forvaltningens politikerbetjening tager til

På et møde i Økonomiudvalget mandag enige om, at kommunen i samarbejde med revisionen skal gennemgå alle eventudgifter på over 50.000 kroner siden 2015, siger Thomas Kastrup-Larsen en en meddelelse:

- Vi tager kritikken alvorligt og har derfor valgt, at der skal laves serviceeftersyn af rammerne. Vi skal have undersøgt det fulde billede og igangsætter derfor et samarbejde mellem Aalborg Kommune og revisionen, som ser på alle bilag. Vi får også undersøgt alle posteringer over 50.000 kr. fra 1. januar 2015 og frem til i dag," lyder det i meddelelsen.

"Hellere et tjek for meget end et tjek for lidt, når det omhandler betalinger, og så vi kan få forventningsafstemt mellem Økonomiudvalget og eventafdelingen omkring den fremtidige praksis."

Borgmesteren anerkender, at der kan dukke flere sager op i forbindelse med revisionens gennemgang,

"Jeg tror, der vil komme nogle ting i forhold til repræsentationsudgifter, og hvad der har været fornuftigt og rimeligt at bruge på det, men jeg vil ikke komme ind på de enkelte ting, man finder, før vi har det samlede overblik," siger Thomas Kastrup-Larsen til Nordjyske.

Aalborg Kommune forventer, at gennemgangen af sagerne er klar i starten af december, hvor Økonomiudvalget mødes igen.

Læs også:
Borgmesters forvaltning brugte 220.000 kr. på reception for 3F - uden dokumentation

Sidst opdateret: 25/10/2022 - 10:10

Emner: Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]