Borgmester i Helsingør og tidligere minister Benedikte Kiær (K) bliver beskyldt af fagforbundene HK og Djøf for at have fremsat "trusler om repressalier" mod tre ledende medarbejdere blandt andet i kommunens whistleblower-enhed. Hvis den alvorlige beskyldning holder stik, kan Helsingør Kommune komme til at punge ud, men borgmesteren selv står ikke til nogen juridisk straf.

Det vurderer juridisk ekspert i forbindelse med verserende sag i Helsingør med Benedikte Kiær i centrum.

Som omtalt i NB-Kommune har HK og Djøf sendt et brev til Økonomi- og Erhvervsudvalget i Helsingør. I brevet beskyldes borgmesteren ifølge Politiken for at have “udvist grænseoverskridende adfærd” over for tre medarbejdere heraf nogle i whistleblower-enheden.

De tre medarbejdere er ifølge brevet blevet udsat for “trusler om repressalier" fra borgmesterens side via tredjepart. De tre medarbejdere - to Djøf'ere og en HK'er - er nu sygemeldt.

Hvad kan konsekvenserne blive?

Hvis beskyldningerne mod Benedikte Kiær holder vand, risikerer hun så juridisk set at komme til at stå til ansvar for det? Det spørgsmål har NB-Kommune forelagt Bjørn Holtze, som er lektor ved juridisk fakultet, Aalborg Universitet.

"Der er ikke noget forbud mod dårlig ledelse, så borgmesteren vil som person ikke kunne drages juridisk til ansvar," siger Bjørn Holtze til NB-Kommune og fortsætter:

"Helsingør Kommune derimod vil som arbejdsgiver kunne idømmes at betale en godtgørelse til de pågældende medarbejdere. Og hvis der sker uberettigede fyringer af medarbejdere i en whistleblower-enhed, så vil de kunne have krav på genansættelse, fordi de i sådanne enheder har en udvidet beskyttelse."

En ting er imidlertid, at borgmesteren kan gå straffri juridisk set. Noget andet kan være reaktionen i kommunalbestyrelsen, hvis det godtgøres, at ansatte er blevet truet.

"Det vil være en politisk beslutning om en eventuel sag skal have konsekvenser for borgmesteren personligt," forklarer Bjørn Holtze og fortsætter:

"Man kan sammenligne det med en virksomhed, hvor der er en direktør, som fyrer kvinder, der bliver gravide. Virksomheden og ikke direktøren vil juridisk set kunne drages til ansvar. Men bestyrelsen vil måske på et tidspunkt overveje, om virksomheden har den rette direktør."

Over for Politiken har Benedikte Kiær afvist anklagerne rejst af HK og Djøf. Hun mener, at der er tale om medarbejdere, som hun har haft “et tillidsfuldt forhold til i rigtig mange år”.

Advokatrapport på vej

Hele sagen med Benedikte Kiær tog sin begyndelse i september. Her modtog wistleblower-enheden i Helsingør Kommune en anonym henvendelse. I den rettes en række anklager mod blandt andre Benedikte Kiær.

Den anonyme henvendelse havde en sådan karakter, at Økonomi- og Erhvervsudvalget bestilte en uvildig advokatundersøgelse. Den skal ifølge Helsingør Dagblad efter planen foreligge her i løbet af oktober.

Uddrag fra brev

I brevet fra Djøf og HK står der ifølge Helsingør Dagblad blandt andet, at "i forlængelse af medarbejdernes arbejde i whistleblowerenheden har borgmester Benedikte Kiær, over for tredjepart, udtalt trusler om repressalier mod de tre medarbejdere, ligesom borgmesteren har udvist grænseoverskridende adfærd, herunder både direkte og indirekte ved at lade de tre medarbejdere forstå, at hun misbilligede deres arbejde og indsats i whistleblowerenheden."

Fakta: Direktionen må ikke blande sig

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning vedrørende whistleblowerenheder klart, at direktionen i en kommune ikke må blande sig i deres håndtering af sager. I vejledningen står:

"Arbejdspladsen skal i den forbindelse sikre, at whistleblowerenheden i forhold til den konkrete

sagsbehandling er uafhængig af arbejdspladsens daglige ledelse (direktionen). Det betyder, at

ledelsen ikke må instruere eller beordre whistleblowerenheden til at håndtere en indberetning på

en bestemt måde."