
Ankestyrelsen er både en klage- og tilsynsmyndighed. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Indenrigsministeren: Derfor sanktionerer Ankestyrelsen sjældent kommunerne
Til et samråd forklarede indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, hvorfor Ankestyrelsen ikke har sanktioneret kommunerne de seneste ti år på trods af høje omgørelsesprocenter på handicapområdet.
Udgivet: 06/10/2022
I forrige uge var indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) kaldt i samråd om, hvorfor Ankestyrelsen ikke havde sanktioneret kommunerne en eneste gang de sidste ti år.
Ankestyrelsen behandler cirka 50.000 sager årligt, heraf 26.000 på det kommunale område. Det skriver NB-Social.
Det var Alternativets Torsten Gejl, der havde indkaldt til samrådet.
Ministeren oplyser, at Ankestyrelsen har to funktioner: Styrelsen er både en klagemyndighed og en kommunal tilsynsmyndighed.
Klagemyndigheden hører under Social- og Ældreministeriet - som også har det organisatoriske ansvar for Ankestyrelsen, mens Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed hører under Indenrigsministeriet. Ifølge ministeren er det vigtigt at skelne mellem de to funktioner.
"Ankestyrelsen kan i rollen som klageinstans ikke udstede bøder eller på anden måde sanktionere en kommune. Ankestyrelsen har derimod nogle sanktionsmuligheder som tilsynsmyndighed," udtalte ministeren på samrådet.
Det betyder, at tilsynet kun kan tage stilling til, om kommunerne overholder lovgivningen - ikke om kommunerne handler rimeligt eller hensigtsmæssigt.
Tilsynet kan derfor ikke tage stilling til kvaliteten i sagsbehandlingen, ligesom det heller ikke kan behandle forhold, som en klagemyndighed kan se på.
Det betyder, at tilsynet ikke kan gå ind i en kommunes konkrete afgørelser, fordi det hører under Ankestyrelsens kompetence som klagemyndighed.
Der er dog et samarbejde mellem de to funktioner. Hvis Ankestyrelsen som klagemyndig omgør en afgørelse, og en kommune ikke retter ind, så kan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed gennemtvinge klagemyndighedens afgørelse.
"I praksis er der et formaliseret samarbejde imellem Ankestyrelsens sagsbehandling og tilsynet. Ankestyrelsen følger for eksempel systematisk op, når styrelsen bliver opmærksom på, at en kommune endnu ikke har efterlevet en afgørelse fra Ankestyrelsen," siger ministeren.
Hvis kommunen ikke reagerer på en omgørelse eller oplysninger peger på, at kommunen ikke vil efterleve afgørelsen, så vil styrelsen efter omstændighederne oplyse om risikoen for dagbøder.
Er det ikke nok, overtager tilsynet sagen.
Hvad der sker ved en tilsynssag
Når tilsynet vil rejse en tilsynssag, foretager tilsynet ofte en høring af den pågældende kommune. Ofte vil kommunen allerede der rette ind, så Ankestyrelsen ikke behøver at rejse en tilsynssag.
Sker det ikke, vil tilsynet komme med en vejledende udtalelse om, hvad der er gældende ret, og om kommunens handlinger eller undladelser er lovlige.
Her kan styrelsen bede kommunen genoptage den pågældende sag samt informere kommunen om, hvad den har pligt til at gøre.
Hvis en vejledende udtalelse ikke kan gøre det, har Ankestyrelsen sanktionsmuligheder. Her er den vigtigste sanktion tvangsbøder.
Det er dagbøder, som det enkelte ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlem skal betale, indtil der er blevet rettet op på de ulovlige forhold.
Tilsynet kan udstede tvangsbøder, hvis der er tale om klar ulovlighed, og en sanktion er nødvendig. Her gælder det almindelig proportionalitetsprincip.
Det er sjældent nødvendigt for tilsynet at udstede tvangsbøder.
Sidst opdateret: 06/10/2022 - 13:14
Temaer: Det specialiserede socialområde
Emner: Ankestyrelsen, sanktioner









































