Ved præsentationen af udspillet Danmark kan mere III foreslog regeringen, at kommunerne skal spare 2,5 milliarder kroner på administration, så man kommer tilbage til niveauet for 2013. Men her har regeringen ikke taget højde for udviklingen i folketallet.

Ved præsentationen af udspillet Danmark kan mere III foreslog regeringen, at kommunerne skal spare 2,5 milliarder kroner på administration, så man kommer tilbage til niveauet for 2013. Men her har regeringen ikke taget højde for udviklingen i folketallet. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Udgifter til administration er kun steget med 800 mio. kr. når man korrigerer for folketal

Når man korrigerer for udviklingen i folketallet siden 2013, så er kommunernes administrationsudgifter kun steget med knap 800 millioner kroner siden 2013, og altså ikke 2,5 milliarder kroner, som regeringen vil spare.

Udgivet: 29/09/2022

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Udviklingen i kommunernes administrationsudgifter siden 2013 ser markant anderledes ud end regeringen siger, når man korrigerer for udviklingen i folketallet i samme periode. Det skriver NB-Økonomi.

Tal fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed viser, at kommunernes administrationsudgifter, når man korrigerer for udviklingen i folketallet i løbet af perioden, kun er steget med knap 800 millioner kroner i faste 2022-priser..

Det er altså et ganske andet tal end de 2,5 milliarder kroner, regeringen har brugt for udviklingen i kommunernes administrationsudgifter siden 2013, og som de mener, at der skal spares i administrationsudgifterne ifølge udspillet Danmark kan mere III.

Fra 2013 til 2019 faldt kommunernes administrative udgifter faktisk med hvad der svarer til over 1,1 milliard kroner, når man korrigerer for folketallet. Herefter er udviklingen dog vendt, hvor kommunerne oplevede store stigninger i administrationsudgifterne i både 2020 og 2021.

Når man korrigerer for udviklingen i folketallet, er kommunernes udgifter til administration og ledelse steget med 1,9 milliarder kroner siden 2019, hvor S-regeringen tog over.

Korrigerer man ikke for udviklingen i folketallet, er udgifterne steget med 2,2 milliarder kroner i samme periode, og 3,04 milliarder kroner siden 2013.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Som tabellen viser, så er det korrekte billede af udviklingen i kommunernes udgifter til administration og ledelse, at i forhold til indbyggertallet, så var der et fald i perioden 2013 til 2019, som i alt nåede op på en besparelse svarende til 1,14 milliarder kroner.

Siden er udgifterne steget med 1,9 milliarder kroner i forhold til indbyggertallet, så den samlede stigning i administrationsudgifterne siden 2013 har været 800 millioner kroner, korrigeret for folketallet.

Hvis kommunerne derfor skal spare 2,5 milliarder kroner på ledelse og administration, så svarer det til, at de skal ligge 1,7 milliarder kroner under niveauet i 2013, når man korrigerer for udviklingen i folketallet.

Omregnet til kroner pr. indbygger så betyder det, at hvis kommunerne skal spare 2,5 milliarder kroner på ledelse og administration, så vil de samlet skulle spare 290 kroner pr. indbygger i forhold til niveauet i 2013.

Dermed vil en nedgang i administrationsudgifterne på 2,5 milliarder kroner betyde, at kommunerne i fremtiden skal bruge væsentligt færre penge på ledelse og administration pr. indbygger end de gjorde i 2013.

Sidst opdateret: 28/09/2022 - 21:22

Temaer: Kommuneøkonomi, Benchmark

Emner: Administration, Regeringen

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]