Solcelleanlæg skyder i disse år op overalt i Danmark. I Hedensted vil politikerne nu have overblik over, hvor mange projekter, der skal gives tilladelse til.

Solcelleanlæg skyder i disse år op overalt i Danmark. I Hedensted vil politikerne nu have overblik over, hvor mange projekter, der skal gives tilladelse til. - Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Solcelleprojekter sat i bero: Interessen er overvældende

I Hedensted Kommune har byrådspolitikerne valgt at sætte behandlingen af ansøgninger om nye solcelleanlæg på pause, fordi der er overvældende interesse. Der er behov for et overblik, og man overvejer nu at sætte begrænsning på antallet af projekter, fortæller udvalgsformand.

Udgivet: 17/08/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I mange kommuner diskuterer byrådene intenst, hvor mange solcelleparker og vindmølleparker, kommunen kan rumme. Og hvor placeringerne skal være, så så få borgere som muligt bliver generet, og hvor naturen bliver skånet bedst muligt.

Det gælder også Hedensted Kommune i det østjyske, hvor politikerne er blevet overvældet af den store interesse for at opføre solcelleparker. Det skriver Horsens Folkeblad.

Det fører nu til, at formand for Vækst- og Klimaudvalget i Hedensted Lars Poulsen (V) har indkaldt til et temamøde, hvor en ny strategi skal diskuteres - herunder placering og hvor mange parker, der kan opføres i kommunen:

"Det er kommet bag på os, at interessen for at anlægge solcelleparker i Hedensted Kommune er så stor, og det er det, der er årsagen til, at vi har brug for at danne os et bedre overblik. Det kan også komme på tale at lave yderligere retningslinjer eller restriktioner. Det er noget af det, vi skal diskutere på temamødet," siger Lars Poulsen til Horsens Folkeblad.

Læs også:
Beboere flytter væk fra by omringet af Nordeuropas største solcellepark

Kommunen har allerede en strategi med retningslinjer og restriktioner på området, men der er behov for en ny på grund af den store interesse.

"Vi er glade for, at der er så stor interesse, men vi har også et hensyn til landskabet og borgerne. Vi vil ikke risikere at omringe en landsby med solceller."

"Samtidig kan det også være relevant at få lavet et loft over, hvor meget landbrugsjord der skal gå til solceller her i kommunen - og i den forbindelse er det vigtigt for os at kende til alle de kommende planer for solceller. Således at vi i sidste ende siger ja til de bedste projekter - og ikke bare til de første," siger Lars Poulsen til Horsens Folkeblad.

Læs også:
Lokalsamfund får med kommunal hjælp solcelleanlæg op at stå

Sidst opdateret: 17/08/2022 - 10:55

Emner: Hedensted Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]