Mellem kommunerne er der markant forskel på, hvordan udgiftsbehovet i den kommunale udligning udvikler sig fra 2022 til 2023. Især kommunerne rundt om de store byer har et fald i det beregnede udgiftsbehov pr. indbygger.

Omvendt er der en række yderkommuner, som har en markant stigning i udgiftsbehovet, og som dermed bliver dårligere stillet, hvis udgiftsbehovet svarer til kommunernes reelle udgifter. Det skriver NB-Økonomi.

Blandt de kommuner, som i forvejen har et udgiftsbehov under landsgennemsnittet, og hvor den gennemsnitlige borger dermed er mindre udgiftskrævende end gennemsnitsborgeren i hele landet, så er det især Horsens, Frederiksberg, Silkeborg, Hillerød og Lyngby-Taarbæk, som har et fald i udgiftsbehovet.

Frederikshavn, Langeland, Odsherred, Kalundborg og Skive kommuner har modsat et relativt højt udgiftsbehov, som stiger betydeligt mere end landsgennemsnittet fra 2022 til 2023.

Dermed er det især yderkommuner, der har en relativt høj stigning i de udgiftstunge borgere, mens de bynære kommuner får færre af den type borgere. Der er dog også kommuner i nærheden af København, der har en stor stigning i udgiftsbehovet pr. indbygger. Det gælder eksempelvis Greve Kommune.

Her skyldes det i høj grad, at der er en stor stigning i ældre borgere og delvist også i antallet af børn, som samlet set trækker det gennemsnitlige udgiftsbehov opad.

Samtidig er der yderkommuner som eksempelvis Lemvig og Morsø, hvor udgiftsbehovet pr. indbygger stiger markant mindre end landsgennemsnittet.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Når man ser på udgiftsbehovet, så er det afgørende i forhold til udligning ikke, om man samlet set har en stigning eller et fald i udgiftsbehovet pr. indbygger. Det afgørende er derimod udviklingen i forhold til landsgennemsnittet, da det er det, man udligner omkring.

Her kan kommunerne deles op i dem, som modtager udgiftsudligning og dem som afleverer udgiftsudligning, alt efter om de ligger over eller under det landsgennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger.

Ligger man under landsgennemsnittet, så indikerer et fald i udgiftsbehovet, at man kommer længere væk fra landsgennemsnittet, og dermed har fortsat færre udgiftstunge borgere. Samtidig skal man betale mere i udgiftsudligning.

Ligger man derimod over landsgennemsnittet, så er det en stigning i udgiftsbehovet, der indikerer, at man bevæger sig længere væk fra landsgennemsnittet. Dermed modtager man mere i udligning af udgifterne.

Se i tabellerne herunder, hvor din kommune placerer sig, og om man får eller betaler mere eller mindre i udgiftsudligning i 2023 end i 2022.