Beskatningsgrundlaget stiger mest på Sjælland

Der er store forskelle på, hvor stort et beskatningsgrundlag de enkelte kommuner har på tværs af landet. Men stigningen i grundlaget er mest markant på Vest- og Sydsjælland.

Udgivet: 04/07/2022

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

De syd- og vestsjællandske kommuner kan se frem til en stor stigning i skatteindtægterne i budgetåret 2023. Det viser tal fra Meddelelsen om Tilskud og Udligning (MTU) fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Højdespringeren i beskatningsgrundlaget er ifølge NB-Økonomi Køge Kommune. Kommunen syd for København får et beskatningsgrundlag, som er fem procent højere i 2023 sammenlignet med 2022. Det betyder, at grundlaget målt på denne del isoleret set bliver 10.258 kr. højere pr. indbygger i kommunen, og det er inklusiv børn og ældre, som typisk ikke har en indkomst.

I den modsatte ende af skalaen ses Gentofte og Stevns. Her falder beskatningsgrundlaget med henholdsvis 1,1 procent og 0,5 procent. Det svarer til 4.739 kr. pr. indbygger i Gentofte Kommune og 1.029 kr. i Stevns Kommune.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Danmark i ubalance

Ser man alene på beskatningsgrundlaget i hele kroner pr. indbygger for 2023, er der en klar forskel på, hvor meget borgerne - og dermed kommunerne - tjener på tværs af landet.

De rige hovedstadskommuner og nordsjællandske kommuner er malet blå på landkortet, fordi de kommuner har et beskatningsgrundlag, der ligger over landsgennemsnittet.

Resten af Danmark ligger under landsgennemsnittet. Værst ser det ud i den sydlige del af både Jylland, Fyn og Sjælland, som alle har et beskatningsgrundlag på under 200.000 kr. pr. indbygger.

Sidst opdateret: 05/07/2022 - 14:31

Temaer: Udligning

Emner: Udligning 2023

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]